Svangerskabsforgiftning ()

Forkortelse:

Skrevet af Dorthe Taxbøl

Årsagen til svangerskabsforgiftning er endu ikke helt kendt. Man mener, at der er tale om en slags uforligelighedsmekanisme mellem barnet i maven og morens krop. Barnet er et "fremmed" individ, med helt anden vævstype en moren. Denne reaktion giver nogle symptomer, som man bør være opmærksom på. Det mest almindelige er, at sygdommen rammer førstegangsfødende og forekommer sidst i graviditeten, dog ses tilstanden en gang imellem allerede fra 27. - 28 uge.

Man siger, at to ud af de tre fælgende symptomer skal være tilstede, for at man kan tale om begyndende svangerskabsforgiftning

Det vigtigeste tegn på begyndende svangerskabsforgiftning er, at blodtrykket stiger. Normalt ligger blodtrykket på 120/70. Grænsen for, hvornår man taler om begyndende svangerskabsforgiftninger ,nåt blodtrykket stiger over 130/90. I de sidste uger af graviditeten gåt man hyppigere til jordemoder og får målt blodtrkket, for jordemoderen kan observere, om blodtrykket begynder st stige.

Det andet af de tre symptomerer, at der er æggehvidestof (protein) i urinen. Dette undersøges ligledes sidst i graviditeten, eller hvis der er andre tegn på, at svangerskabsforgiftning er tilstede.

Det sidste tegn, store væskeansamlinger i kroppen, er mere tvilsomt. De fleste gravide får væske i kroppen sidst i graviditeten, det kan derfor være svært at skelne mellem, hvornår tilstanden er normal og hvornår der er tale om et sygdomstegn. Groft sagt kan man sige, at de væskeansamlinger, der pludseligt over få dage, bør man reagere på, de øvrige kan man betragte med sindsro. Hvis man er i tvivl, kan man gå til lægen og lade ham undersøge, om der er tale om begyndende svangerskabsforgiftning.



Alvorligere tegn på svangerskabsforgiftning er kraftig hovedpine, som spænder som et bånd rundt om hovedet, ofte fulgt af synsforstyrrelser, pletter for øjnene eller stærkt forvrænget farvesyn. En sådan hovedpine skal man ikke slev forsøge at kurere. Den skal altid undersøges nærmere på fødegangen.