Fødselsdepression ()
Forkortelse:
Skrevet af Dorthe Taxbøl
Alle kvinder oplever en fødsel som en stor fysisk omvæltning, og alle vil få både op- og nedture efter fødslen. En del nybagte mødre får en decideret fødselsdepression et stykke tid efter fødslen. Symptomerne er først og fremmest rastløshed, depression, angst, søvnløshed trods træthed, utilstrækkelighedsfølelse og uvirkelighedsfornemmelser.
Fødselsdepression i varierende grader. De fleste kvinder vil under hele forløbet være i stand til at passe deres barn og vil efter et stykke tid komme ovenpå igen, mens enkelte vil være så hårdt ramt, at det kan være nødvendigt med medicinsk behandling, samtaleterapi eller eventuel indlæggelse. Alle læger og sundhedsplejersker kender begrebet, og man bliver ikke stemplet som sindslidende eller uegnet til at tage sig af sit barn, hvis man fortæller om sine symptomer. Tværtimod viser alle erfaringer, at kvinder med fødselsdepression hurtigere får det bedre, hvis de erkender problemet og søger hjælp.