Alkohol ()
Forkortelse:
Skrevet af Dorthe Taxbøl
Gravide bør afholde sig fra at drikke alkohol. Alkoholen går via moderens blodbane over i fosteret. Fosterets stofskifte er ikke særligt udviklet og alkoholen bliver derfor langsommere nedbrudt i barnet og har tendens til at ophobe sig i barnets blod. Alkohol i fosterets blod påvirker barnets hjerne i udviklingen og barnet kan få misdannelser. Man ved i dag ikke, hvor meget der skal til, for at barnet bliver skadet. Det synes at være forskelligt fra individ til individ. Men selv små mængder alkohol giver lavere fødselsvægt og nedsat intelligens. Gravide bør derfor begrænse alkoholindtaget til et enkelt glas ved særlige lejligheder.
Der er størst risiko forbundet med alkoholindtaget i de første måneder, hvor barnet udvikler sig hurtigst, men hjerne og nervesystem udvikler sig gennem hele graviditeten, og disse organer er særlig følsomme overfor alkohol.