|
Modermælk er den allerbedste ernæring for et spædbarn lige fra fødslen. Til barnet er seks - otte måneder, har det ikke behov for andet end mors mælk (bortset fra de anbefalede vitamindråber). Modermælk er ernæringsmæssigt sammensat og tilpasset fuldstændigt til barnets behov. Også når behovet vokser. Ud over at ernære det spæde barn giver amningen den følelsesmæssige nærhed, som knytter mor og barn sammen, og som er uundværlig for dem begge.
Langt de fleste kvinder kan amme uanset beysternes form og størrelse. Amning kræver øvelse for både mor og det lille barn, så begyndelsen af ammeperioden er af afgørende betydning. Det gælder om ar give sig tid til at amme, at have tålmodighed med sig selv og barnet. Desuden kræves der støtte fra resten af familien. Hele familien skal syndes, det er en god ide, at du skal amme, hvis det skal lykkes. Et godt råd er derfor at skaffe sig viden om amning allerede i graviditeten. Tal eventuelt med jordemoderen om amning. Det kan også være en god ide at tale med kvinder, der ammer, for at høre om deres erfaringer. Det er svært at forestille sig, hvordan det er at amme, og hvor lang tid det tager. Amning er desuden en aktivitet, hvor både mor, barn og far deltager næsten på lige fod. Moren skal levere mælken, barnet skal ville sutte, faderen skal sørge for, at mor og barn har de bedste betingelser, får ro til at få amningen til at fungere. Det vil sige, udover at han skal stå for en masse praktiske ting, skal han også vide, hvordan han støttter sin kone bedst muligt. Det er en god ide at læse samme materiale, som moren får udleveret, således at faren også ved noget om, hvordan amning fungerer.
Mange tror fejlagtigt, at man aflaster moren mest ved at passe barnet, medens moren gør noget andet. Det er bedre at lade mor og barn være sammen så meget så muligt den første tid. Sørg for, at moren hviler sig, når barnet spver. Sørg for, at ikke for mange gæster og for meget uro gør det svært for moren at amme.
Lad barnet sove sammen med jer den første tid. Et lille barn vil ofte sutte mange gange i løbet af natten. Det er mindre anstrengende at amme, hvis man ikke behøver at vågne rigtigt, og bare kan lægge barnet til.
Basal viden om amning
Modermælk produceres i den mængde og i den sammensætning, dit barn har brug for.
Modermælken til et for tidligt født barn er for eksempel tilpasset barnets specielle behov for stoffer, der kan få barnet til at vokse og udvikle sig.
Modermælken indeholder desuden specifikke antistoffer, som beskytter barnet mod infektion og sygdom i de første måneder, indtil barnets immunforsvar er så udviklet, at det selv kan bekæmpe sygdomme og infektioner.
En ny, nordisk undersøgelse slår fast, at amninge beskytter mod vuggedød (pludselig, uventet spædbarnsdød).
Modermælken kan fryses ned i 3 måneder, eller opbevares i køleskabet i op til et døgn. Modermælken taber ikke i væsentlig grad vitaminer og næringsstoffer ved nedfrysning og opvarmning.
Sidst opdateret ( Sunday 09. September 2007 )
|