|
Velkommen til denne blok. Jeg er ikke vandt til at bruge dette medie, men øvelse gør mestre har jeg hørt.
Jeg håber at blokken kan bidrage til at man kan berige hinanden med oplevelser, synspunkter og debat om graviditet, forældreskab, fødsel og meget, meget andet. Jeg har beskæftiget mig med emnet rigtig længe, og jeg vil gerne videregive min erfaring til den mirakuløse proces det er, at få et nyt lille barn.
Din historie og dine oplevelser er vigtige for andre. Det er inspirerende og bevægende at dele oplevelser med andre.
Jeg er blevet forelsket, og det sætter, som sådan noget altid gør, tankerne i nye baner. Nu er det ikke ny mand, jeg har udset mig, men JEG SKAL VÆRE FARMOR. For første gang, så den er jo ren gal. Jeg er blevet så forelsket i mit kommende barnebarn, at jeg dårlig kan kende mig selv. Hvordan kan det dog ske. Jo, Min søn og svigerdatter havde inviteret mig til en 3D scanning på en privat scanningsklinik i København.
 Min holdning til ultralydsscanninger er svinget fra før: Kun at scanne ufødte børn, for at få noget at vide, man ikke kan få at vide på anden måde.
Til: I dag kan jeg ikke forestille mig graviditet og fødselsomsorg kan foregå uden at have ultralyd (scanning) til rådighed. Jeg er altså svinget fra scan ikke, til skanning er OK, til at jeg nu, hvor jeg synes at alle skulle have denne oplevelse. Det der gjorde forskellen var nemlig kvaliteten af de billede jeg fik se. De scanninger man får ”indenfor” sundhedssystemet, skal man være temmelig god ekspert for at finde hoved og hale på. Det kan godt være at de professionelle får noget ud af billederne, men parret som venter barnet forstår intet. Det ligner nærmest” vejrkortet over Ascoerne” end et menneskebarn. Denne scanning viste mig mit 29 uger gamle barnebarn ligge og kramme sin navlesnor som en anden bamse, samtidig med at hun viste suttebevægelser. Jeg kunne kende ansigtstræk fra både den kommende mor og far. Mit hjerte smeltede. Vi fik også vished for at det ventede barn var en lille pige. Lykken kunne for mig ikke blive højere. Efter selv at have fået 3 drenge er et pige barnebarn jo vidunderligt. Det sendte farmor ud i outer space af lykke, og ind ind nærmeste babyforretning for at rive lyserødt ned af hylderne.
At den kommende mor fik bekræftet, at hun venter et fint barn og for hende forstærkedes den binding mellem mor barn der allerede er godt i gang, er jo en ekstra, positiv gevinst.
Jeg synes alle skulle have ret til sådan en scanning indenfor sundhedssystemet. De gamle ”vejrkort” er out datede. Indtil det er muligt, så er det fint at der er klinikker der kan 3D scanne. Det koster nogen penge Ja, men det er en oplagt gestus fra kommende bedsteforældre at spendere en sådan gave til de kommende forældre. Der er jo lige den ekstra gevinst, at man får en DVD med hele optagelserne. Den kan man jo som ”bedste” svælge i igen og igen.
|