For tiden er vi ved at planlægge at flergangsfødende skal føde ambulant. Hvilke vil sige, at de skal hjem 4 til 6 timer efter fødslen.
Før i tiden synes jeg at det var barbarisk at blive sendt hjem, aldrig så snart man havde været igennem en voldsom skæresild, som en fødsel almindeligvis er. Men jeg må indrømme at jeg har ændret mening. Det skyldes to en halv grunde. For det første at de fleste mennesker har adgang til supermarkeder med færdiglavet mad, eller mad der er let at tilberede. Desuden har hjemmene de sanitære forhold der er nødvendige for, at komme på toilettet og blive vasket.
Desuden har de aller, allerflest adgang til vaskemaskine og tørretumbler. Det var den ene mere praktiske grund den anden er den der overbeviser mig mest. Det er at barselafdelinger ligger på hospitaler indrettet til syge mennesker i meget sammenpressede, effektive forløb. Intet hospital er i dag indrettet til at rumme den ro og fred der skal til for at mor og barn kan lærer hinanden at kende og få amningen op at køre.
Forskning har i øvrigt vist, at kvinder der føder hjemme eller går hjem ambulant ammer længere end andre og at børnene sjældent taber sig ret meget. Hospitalernes er gearede til at få syge mennesker raske i en fart.
I dag bliver man opereret én dag og sendes hjem dagen efter, hvis det er en støre operation, Hjem samme dag, hvis det er et mindre indgreb. Fordi også disse mennesker kommer sig langt bedre i sine egne vante omgivelser.
Den sidste halve grund som også er med til at jeg synes at ambulant fødsel er en rigtig god mulighed. Nemlig at de fleste fædre har barselorlov i 14 dag når barnet kommer hjem. Med den rette information og støttetilbud i hjemmene fra institutionen så tror jeg at ambulant fødsel er godt for enhver familie og giver både mor og far lige mulighed for at lære den lille ny at kende. Og i øvrigt kan jeg ikke døje at se nyfødte på hospitalet iført tøj hvorpå der står ”tilhører Institutionsvask”.
Gu gør de ej. De tilhører forældrene Basta!