Termostaten er i uorden

Skrevet af   
Tuesday, October 14, 2008

Frakkerne er fundet frem af skabene og huer og vanter er nødvendig beklædning, i al fald om morgenen. Det er helt sikkert, at vi går mod vinter. Dog skulle man tro at mit kontor lå under varmere himmelstrøg. Vinduet på kontoret vender ud mod indgangen til jordemodercenteret ,så jeg kan se de gravide kvinder komme til jordemodercheck.

De har hverken hue eller vanter med, og frakken står piv åben ind til en tynd sommerkjole eller en t shirt. Ved siden af går ofte en mand med jakken knappet godt op i halsen. Hormonerne spiller igen ind. kvinder der før var kuldeskære og dårligt kunne holde varmen selv i højsommeren oplever som gravide, at det er fint, hvis der er 16 grade i stuen.

Samlevere kan godt fine en ekstra trøje frem, for det er ikke en mulighed at skrue op for varmen, hvis man spørger fruen for hun får hurtigt regulære "hedeture"



0 kommentar(er) til “Termostaten er i uorden”
Luk vindue