Sommerferien står for døren

Skrevet af   
Tuesday, June 29, 2010

Selv om man er gravid kan man sagtens tage ud at rejse. Der få men gode tommelfingerregler der kan gøre ferien en nydelse.

Lad være med at tage hen til steder der kræver vaccination.

Vælg et sted hvor du kan holde varmen ud. Gravides temperaturregulering er skør. Når andre fryser har den gravide det dejlig varmt. Anvend luftigt bomuldstøj og åbne sandaler der kan justeres hvis fødderne hæver. Husk at anvende en højfaktor solcreme. Du bliver solbrændt i skjolder når du er gravid.

Sørg for at du kan bevæge dig under rejsen. Jo kortere tid der er til du skal føde, jo kortere transport tid. Flyselskaberne har individuelle politikker med hensyn til gravide så undersøg konkrete regler hos det aktuelle flyselskab. Du kan ikke få en læge eller jordemoder til at skrive under på at der ikke sker ”noget” eller du begynder at føde. Du kan kun få en erklæring på, at du hidtil ikke har haft problemer i graviditeten.

NYD ferien og lad vær med at holde ferie som en ekstremsport.



0 kommentar(er) til “Sommerferien står for døren”
Luk vindue