Det er sjovt som nogen ting overlever. Da jeg selv gravid for over 30 år siden skulle man medbringe en urinprøve til jordemoder og lægeundersøgelser. Helst morgen tis. Det var de færreste der gik på apoteket og anskaffede sig et urinprøveglas. Næ, man tog et syltetøjs- eller pillegals, som man vaskede af og pakkede ind i en plastikpose, så det ikke skulle løbe ud i tasken, hvad det af og til gjorde.
I dag er det sådan at man selv undersøger urinen for sukker og æggehvidestoffer, når man ankommer til jordemoder eller lægekontrol. Forleden dag ringede en af jordemødrene til mig og sagde: "Er du klar over, at der stadig står i vores indkaldelsesbrev, at kvinderne skal medbringe en urinprøve?". Noget forbløffet måtte jeg konstatere ,at hun havde ret. Jeg havde troet at det var afskaffet for længe siden. Hun havde lige haft en kvinde der havde haft et syltetøjsglas med en sjat urin i bunden. Kvinden var meget uforstående for at vi ikke skulle prøven, når hun nu havde haft alt det besvær.
Sætningen er nu slettet fra indkaldelsesbrevet, så nu er det slut med tis i tasken.