|
Der hvor jeg arbejder var en af jordemødrene ude på et barselbesøg, hos en kvinde der lige havde født. Det var barn nummer to så storesøster var hjemme da jordemoderen ankom. Som det pædagogiske væsen hun er, indledte hun først en samtale med storesøster, der i begivenhedens anledning var hjemme fra børnehave. Jordemoderen fortalte at hun hurtigt fornemmede at storesøster kedede sig lidt med den lille nye. Der var jo ikke meget at lege med endnu. Det talte om løst og fast og storesøster fulgte nøje med i jordemoderens undersøgelse af lillebroderen. Til sidst spurgte jordemoderen, nærmest pr. rutine om hun var glad for sin lillebror. ”Åh ja, svarede hun ” Og de siger at han skal bliver her!”
|