Layla er lige blevet mor. Hun er helt bombet, for det er næsten lige sket og det var en drøj omgang.
Hun skulle have født for 17 dage siden. Da havde hun nemlig termin. Men fødslen gik ikke i gang på trods af at hun tålmodigt ventede 14 dage mere end terminsdagen.
Det blev til flere besøg på fødegangen til tjek på ,om der ikke snart skete noget. Da det ikke var tilfældet, blev hun sat i gang med stikpiller. Det kom ingen veer af det. Næstedag ligeså, men hen under den sene aften gik vandet og derefter der kom nogle småveer. Endelig! Tænkte alle. Men veerne var ikke så effektive, efter 8 timer fik Leyla en rygmarvs bedøvelse (epidural) og vestimulerende drop. Veerne tog til og livmodermunden åbnede sig til 7 cm. Men efter flere timer med makismal vestimulation var hun stadig kun 7-8 cm åben. Leyla var godt træt af det hele og havde opgivet håbet om , at det nok skulle gå så efter en fælles beslutning mellem Leyla, hendes mand og fødselslægen besluttede man at føde barnet ved kejsersnit. Lidt over midnat 17 dage efter terminsdagen blev Anton født. 4670 g og 54 cm lang.
Måske var hans størrelse forklaringen på at fødslen trak ud.