Den mystiske kvinde - Episode fra en føde afdeling

Skrevet af   
Sunday, September 09, 2007

Midt i aftenvagten kommer en kvinde alene, uanmeldt på fødegangen. Hun taler ikke dansk og kun noget engelsk.  Hun medbringer sit pas, så man kan se at hun er 26 år gammel Hun får forklaret jordemoderen, at hun lige er kommet til landet fra Ghana, og at hun er på vej til et andet sted der kræver en lang flyvetur.  Hun opholder sig et sted i Vanløse, som hun ikke kender den nøjagtige adresse på. Man finder ud at kvinden er omkring 6 måneder henne i graviditeten og at hun venter sit første barn. Hun har ondt i maven og kvalme.

Jordemoderen undersøger hende og konstatere at hun ikke er begyndt at åbne sig, så hun synes ikke at være ved at føde. Barnets hjertefrekvens og eventuel veaktivitet bliver overvåget en halv times tid, men kvinden får kraftig kvalme og kaster op, efter at have ligget ca. 20 minutter. Jordemoderen beslutter at forlænge overvågningen yderligere i 20 minutter, fordi barnets hjertefrekvens er noget uregelmæssig sikkert på grund af opkastningerne. Kvinden vil ikke mere og tager bælterne af. Jordemoderen forsøger at overtale kvinden om at komme igen dagen efter for at få gentaget undersøgelsen. Kvinden forsvinder fra fødegange lige så hurtigt som hun ankom. Hun kom ikke tilbage til fødegangen, og man kunne ikke finde hende på de oplysninger hun havde givet.



0 kommentar(er) til “Den mystiske kvinde - Episode fra en føde afdeling ”
Luk vindue