mens størrelseav

Crista og Julia en næsten lige langt henne i graviditeten. Omtrent halvejen. Crista venter sit 3. barn og Julia sit første. Cristas mabve buler allerede godt ud, mens Julias mave næsten ikke er til at få øje på. Julia kan godt passe sine bukser om morgenen, men hun kan ikke lukke dem om aftenen. Crista derimod har allerde den sidste måned måtte gå i løst tøj og hendes jeans er for længe siden lagt på hylden.

Julia har været sikker på at Crista venter tvillinger fordi hun allerede er så stor nu. Men scanningen i denne uge viste kun et barn. julia ved også at hun kun venter et barn. Hvorfor en maverne så ikke lige store, når de to piger nu er lige langt henne?

Det er kort og godt fordi Crista er gravid for 3. gang og julia venter sit første barn. Mavbemuskulaturen giver hurtigere efter når man har været gravid før, hvorimod mavemuskulaturen er fast og stram under hele første graviditet. derfor forskellen

Grønt vand

Lilli havde fået vandafgang til terminen. Hun skulle føde for 3. gang. Men det gik ikke helt som hun havde planlagt, med at gå derhjemme med veer og afvente at tage til fødeafdelingen indtil veerne var så kraftige, at hun var sikker på, at det ikke gik i stå. Hun havde forventet bare at tage på fødeafdelingen og føde familiens 3. barn i badekarret som det to sidste gange. Men Denne gang gik der altså lidt anderledes. Vandet gik kl. 8 om aftenen, men vandet var irgrønt, så der var kun en vej, at tage på fødegangen selv om der ingen veer var.

Lilli fortæller bagefter at hun var noget slukøret og nervøs ,fordi hun vidste at grønt fostervand kunne være tegn på at barnet var stresset ,eller måske har haft en eller anden grad af iltmangel. På fødegangen viste det sig at barnet havde det godt, men at det på et eller andet tidspunkt havde været så stresset, at det havde skidt i fostervandet. Ingen kan sige hvornår denne episode kunne have fundet sted, men fødslen skulle derfor overvåges gennem hele forløbet.

 Heldigvis var Lilli 3. gangs fødende så veerne kom hurtigt og fødslen forløb relativt hurtigt. Dog med tegn på at barnet ikke kunne tåle et meget langt fødselsforløb. Hjertelyden faldt efter hver ve i den sidste del af fødslen.

6 timer efter vandafgang blev barnet født en lille pige. Hun havde navlestrengen 5 gange rundt om hals og skulder. Jordemoderen fortalte bagefter, at dette højst sandsynligt var årsagen til det grønne fostervand. Barnet havde det fint efter fødslen og de blodprøver, der blev taget for at se om barnet skulle have lidt under fødslen lå, om end lavt så alligevel indenfor i normalområdet.

Ej farligt!

Hvor bliver man bare glad, når man finder noget nyt, der til med ikke
er farligt.

Jeg har lige gjort en opdagelse som kan glæde alle gravide der gerne
vil bruge make up, og som helst ikke vil udsættes for mange
hormonforstyrrende stoffer som typisk findes i almindelige make up
produkter.

Frisør DoJo i midten af København sælger en ny serie make up, vist nok
som en af de første i Danmark. Det hedder Lotus og er fuldstændig uden
skadelige stoffer. Tro mig, Frissør DoJo er meget krakilsk med, hvad
hun indfører i sin grønne frisørbutik.  Jeg har nu prøvet produkterne
i en måned. De virker og holder. Jeg er rigtig glad, fordi jeg nu kan
anvende make up hver dag uden dårlig samvittighed.
Det er lige det præparat gravide kan bruge.

Det hjælper lidt på vinterhumøret og selvtilliden at se lidt godt ud i
en mørk, kedelig, laaaaaaang januar.

En smuk hjemmefødsel

Ann og hendes mand havde for lang tid siden bestemt sig for at ville føde hjemme, i lighed med første gang da de fik deres søn.

Første fødsel havde været uden problemer og Ann havde født på kun 6 timer, så der var god udsigt til endnu en fødsel hjemme i stuerne. Ann passerede sin terminsdato, men det var hun forberedt på, fordi hun også første gang gik over tiden.

Ann fik småveer 4 dage over terminsdagen og hidkaldte sin fødselshjælper og barselkone fra Jylland. Barselkonen ankom tidligt en morgen, men veerne var på mystisk vis forsvundet i løbet af natten. Alle ventede spændt på, hvornår de næste veer ville indfinde sig. Der var flere gange begyndelse til sammentrækninger i livmoderen og Ann synes at hun fornemmede noget.  Falsk alarm igen. Ann gennemgik dette flere gange inden fødslen for alvor satte ind. Det var lige ved at drive hende til vanvid, for hvorfor gik det ikke i gang? Hun var lige ved at tvivle på, at det kunne lade sig gøre at føde hjemme.  Hun vidste at fødestedet ville tilråde at sætte fødslen i gang, når hun var 2 uger over terminen. Og det frist nærmede sig med hastige skridt. Men ENDELIG en lørdag morgen var der igen ansat til noget. Ann og hendes familie besluttede sig til at trave en rask tur i skoven.  De små sammentrækninger forsvandt ikke denne gang, og ikke længe efter kunne Ann mærke at vandet lige så stille sivede ned at benene på hende.  Derefter gik det hurtigt. Ann tilkaldte jordemoderen. Mens veerne tiltog og, blev kraftigere blev farfar hidkaldt for at se efter den kommende storebror.

 Ann foretrak ikke at deltage i frokosten som de andre riggede til.

Fødekarret blev fyldt.  Jordemoderen ankom og der spredte sig en feststemning i hjemmet, for nu var den længeventede fødsel endelig i gang.

Ann boltrede sig i vandet. Veerne gjorde sindssygt ondt på hende og hun gav høje lyde fra sig, men var i vepausern van Ann fast besluttet på, at det var OK og at hun godt kunne klare det.

3 timer efter vandet var gået blev Ann´s 2. barn født. Efter kun 2 presseveer. En dejlig pige på 52 cm og 4200 gram.

Barselkongen havde benyttet tiden mens Ann havde veer til at bage brune kager. 3 timer efter fødslen ankom farfar med storebror til kaffe og nybagte brunekager.  Nyheden spredtes hurtigt og den nærmeste familie ankom for at lykønske og fjerne fødekar og rydde op efter fødslen.

Far og mor  sad med deres to børn i sofaen og nød hinanden i deres egne omgivelser, og man kunne ikke se, at der få timer for inden var sket det største mirakel af alle.

Nogle gange går det bare ikke

Layla  er lige blevet mor. Hun er helt bombet, for det er næsten lige sket og det var en drøj omgang.

Hun skulle have født for 17 dage siden. Da havde hun nemlig termin. Men fødslen gik ikke i gang på trods af at hun tålmodigt ventede 14 dage mere end terminsdagen.

Det blev til flere besøg på fødegangen til tjek på ,om der ikke snart skete noget. Da det ikke var tilfældet, blev hun sat i gang med stikpiller. Det kom ingen veer af det. Næstedag ligeså, men hen under den sene aften gik vandet og derefter der kom nogle småveer. Endelig! Tænkte alle. Men veerne var ikke så effektive,  efter 8 timer fik Leyla en rygmarvs bedøvelse (epidural) og vestimulerende drop. Veerne tog til og livmodermunden  åbnede sig til 7 cm.  Men efter  flere timer med makismal vestimulation var hun stadig kun 7-8 cm åben. Leyla var godt træt af det hele og havde opgivet håbet om , at det nok skulle gå så efter en fælles beslutning mellem Leyla, hendes mand og  fødselslægen besluttede man at føde barnet ved kejsersnit. Lidt over midnat 17 dage efter terminsdagen blev Anton født. 4670 g og 54 cm lang.

Måske var hans størrelse forklaringen på at fødslen trak ud.