 |
| Hvorfor skal jeg registrere mig?
Vores BabyMeter er en god måde at dele din graviditet med andre, ved at registrer dig får du gratis adgang til denne feature.
|
 |
|
|
|
 |
|
Skrevet af Dorthe Taxbøl
|
|
Thursday 25. December 2008 16:54
|
|
Den sidste uge inde jul har mange højgravide kvinder gået og bævet for ikke at føde selve juleaften. Jule er hektisk nok uden også at skulle føde, og tilmed at skulle holde børnefødslsdag, med alt hvad dertil hører i årene fremover.Der er ikke noget at sige til, at nogen har klemt benene sammen de sidste døgn.
Der kom dog 3 julebørn til verden den 24. Sunde raske børn der kan se frem til mange juleaftner med fødselsdagslagkage og julemad på samme dag samt et orgie af gaver fra den tidlige morgestunde.
Fødegangen er et magisk sted især juleaften. De "uheldige" der har vagten juleaften bliver forkælet af kollegaerne med små julegaver. Hospitlaet levere julemad og der er faktisk temmelig hyggeligt. Der er noget ganske særligt over julevagten og meningen fra den gamle salme "Et barn er født" får den helt rette mening her.
Glædelig jul
|
|
|
|
|
|
Skrevet af Dorthe Taxbøl
|
|
Wednesday 17. December 2008 13:34
|
Julen nærmer sig med hastige skridt. Hvad skal man finde på af julegaver? Spørgsmålet kan frustrere selv den bedste. For gaven skulle jo gerne være meget personlig og original. Her er en ide der opfylder begge dele.
Fremstil en torso af den gravide mave. Den kan dekoreres og hænges op på vægge. Den er let at fremstille og den er billig.
Fremgangsmåde. :
Gå på apoteket og køb 10 ruller gips. Læs på pakken, hvordan du skal anvende gipsen.
Ifør dig en gammel t-shirt. det er nemmest hvis du har en til at hjælpe dig. Rul gipsbandagerne rundt om din mave og brystet til hele din krop er dækket. Jo flere lag du bruger jo stærkere og mere holdbar bliver "skulpturen". Du kan også lægge gipsen direkte på kroppen, men vær opmærksom på at gipsen bliver varm når den bliver våd. Du kan mærke varmen, men den bliver ikke så varm at den brænder dig. Smør kroppen ind i vaseline først så er gipsen nem at tage af, når den er størkner.
Når gipsen efter nogel minutter er størknet skal den klippes af i begge sider. Det kan man ikke gøre selv.
Klip derefter kanterne fine og sæt evt kanter på af resten af gipsbandagerne.
Når torsoen er helt tør kan den males. jeg har set både blomstrede og ensdarvede torsoer og sågar en der var muselmalet. Kun fantasien sætter grænser.
Vi kan også købe et kit fra f.eks Sneglehuset.dk (Billedet stammer herfra)
|
|
|
|
|
|
Skrevet af Dorthe Taxbøl
|
|
Monday 1. December 2008 20:51
|
|
Det er sjovt som nogen ting overlever. Da jeg selv gravid for over 30 år siden skulle man medbringe en urinprøve til jordemoder og lægeundersøgelser. Helst morgen tis. Det var de færreste der gik på apoteket og anskaffede sig et urinprøveglas. Næ, man tog et syltetøjs- eller pillegals, som man vaskede af og pakkede ind i en plastikpose, så det ikke skulle løbe ud i tasken, hvad det af og til gjorde.
I dag er det sådan at man selv undersøger urinen for sukker og æggehvidestoffer, når man ankommer til jordemoder eller lægekontrol. Forleden dag ringede en af jordemødrene til mig og sagde: "Er du klar over, at der stadig står i vores indkaldelsesbrev, at kvinderne skal medbringe en urinprøve?". Noget forbløffet måtte jeg konstatere ,at hun havde ret. Jeg havde troet at det var afskaffet for længe siden. Hun havde lige haft en kvinde der havde haft et syltetøjsglas med en sjat urin i bunden. Kvinden var meget uforstående for at vi ikke skulle prøven, når hun nu havde haft alt det besvær.
Sætningen er nu slettet fra indkaldelsesbrevet, så nu er det slut med tis i tasken.
|
|
|
|
|
|
Skrevet af Dorthe Taxbøl
|
|
Tuesday 25. November 2008 18:56
|
|
I dag da jeg kiggede bunken igennem med henvisninger, om kvinder der ønsker at føde hos os, faldt mit øje pludselig på et henvisning med et særligt navn. Det var een jeg kendte. En af medarbejderne i afdelingen, havde åbenbart en sød hemmelighed. Jeg gik hen til hende og ønskede tilykke. Det vise sig sådan set, at jeg var een af de få der ikke vidste noget. Nogle af medarbejderne havde rottet sig sammen for at se, om jeg overhovedet så på navnene, når jeg så på hevnisninger. Nå, men det gjorde jeg altså.
Jeg spurgte den glade, kommende mor om, hvad hendes store pige på omkring 4 år havde sagt til, at hun skulle have en lillebror eller en lillesøster. Hun havde svaret: "Jeg er ligeglad om det bliver en lillebror eller lillesøster, når bare det er en pige!".
Så kom det på det rene.
|
|
|
|
|
|
Skrevet af Dorthe Taxbøl
|
|
Friday 21. November 2008 10:39
|
|
Hvis naturen fil lov at gå sin gang uden indblanding fra menneskenes side, ville der blive født flest børn i forårsmånederne. Men da kvinder i dag i en vis udstrækning kan planlægge graviditet er en af de største topscorer indenfor fødsler maj måned. Der kan vi også mærke på vores fødeafdeling. Allerede nu er alle pladser besatte, så vi må afvise de kvinder der ønsker at føde her, men som ikke ”hører til hos os.
Alle konsultationer er fuldt bookede så selv jeg, der mest har administrativt arbejde, følger nogle kvinder gennem deres graviditet. En af disse kvinder er Mary Ann. Hun kommer fra Scotland og venter sit første barn. Jeg havde til konsultationen første gang i forrige uge.
Hun ville tale med mig om fostervandsprøve. Hun havde nemlig forstået, at man skulle have foretaget en sådan prøve, hvis man er fyldt 35 når man bliver gravid. Fostervandsprøven er for så vidt udgået og erstattet af en nakkefoldsscanning og en blodprøve (doubletest). I fostervandsprøven undersøger man barnets kromosomer for at se, om det ventede barn skulle lide af mongolisme (Downs Syndrom). Prøven har de ulemper at den skal tages relativt sent i graviditeten i 17-20 uge og at man skal stikke en nål helt ind til barnet for at tage fostervand ud. Desuden tager det en uges tid at få svar på prøven, fordi de udhentede celler først skal dyrkes. Der er en risiko for abort ved indgrebet på ca. 1 %. Tidligere var det kvinder over 35 år der blev tilbudt en sådan undersøgelse, fordi hyppigheden af børn der lider af mongolisme afhænger af moderens alder. I dag kan undersøgelsen for mongolisme finde sted mellem 11 og 13. graviditetsuge ved hjælp af en ultralydsscanning og en blodprøve.
Alle kvinder tilbydes nu denne undersøgelse og hver enkelt kvinde får dermed en personlig beregning for at bedømme hvor stor hendes personlige risiko er for at føde et barn med mongolisme. Prøven er 98 % sikker og der er ingen risiko forbundet med prøven. Mary Ann bestilte straks tid til en nakkefoldsscanning. Vi aftalte at hun skulle ringe til mig hvis hun var i tvivl om noget omkring svaret på undersøgelsen. Desuden aftalte vi at vi skulle mødes igen om nogle måneder.
|
|
|
|
|
|
Skrevet af Dorthe Taxbøl
|
|
Saturday 15. November 2008 13:29
|
|
Familiens lillesøster er blevet født på stue 3 for nogle få timer siden. Far har været hjemme at hente de to større brødre på 8 og 5 år. De er en smule beklemte ved situationen og står andægtigt og vandkæmmede uden for døren til stuen.
Et times tid efte er de anderledes løsslupne. De har set at deres mor er der endnu,og lillesøster er ikke nær så interessant mere. Hun kan ikke konkurrere med saftevandsmaskinen ude på gangen. Far er i gang med at pakke lillesøster sammen og mor er kommet op og har fået badekåbe på. Familien er på vej til barselafdelingen. Drengen på 5 kigger op og ned af sin mor og siger så” Når nu babyen er kommet ud, hvorfor er din mave så ikke væk?. Det sagde du at den ville”. Mor smiler en smule, og opgiver videe forklaringer. Det har været en hård nat.
|
|
|
|
|
|
Skrevet af Dorthe Taxbøl
|
|
Thursday 6. November 2008 15:49
|
|
engang imellem er der en, der har fulgt det gamle husråd om, at man kan sætte fødslen igang ved at drikke et stort glas Amerikansk Olie. Det virker vestimulerende. Ingen tvvl om det. Tarmsystemet går nærmest i panik og det sætter livmoderen igang også. Men jeg skulle hilse og sige, at det er ingen "dans på roser" at have tyndskid samtidig med at man har veer. Nå, men som sagt, der er heldigvis langt imellem dem, der vover forsøget. Der findes dog en anden metode, der siges at virke. Lidt på samme måde med at aktivere tarmsystemet ,som igen aktivere livmoderen. Det er denne ve kage. Opskriften er som følger:
4 æg
1 dl sukker
300 g margarine eller smør
230 g mel
300g chokolade
1. spsk cacao
1 tsk baepulver
200 gram kokosmel
i håndfuld rosiner
1,5 del stærk kaffe.
Fremgangsmåde
Smør og sukker røres sammen. Æggene tilsættes et af gangen. Mel, cacaopulver og bagepulver røres i . Halvdelen af chokoladen smeltes i kaffen. Rosiner og kokos tilsættes. Blandingen røres i dejen. Hældes i en smurt springform. Bages ved 180 grader forvarmet ovn i ca 1 time. Når kagen er afkølet smeltes resten af chokoladen og fordeles over kagen.
Hvis den ikke virker så er tiden gået med det, og den smager ganske godt.
|
|
|
|
|
|
Skrevet af Dorthe Taxbøl
|
|
Wednesday 29. October 2008 09:56
|
|
Shereena kom på fødegangen en aften. Hun venter sit 3 barn. Hun har to små børn på henholdsvis 4 og to år. Veerne gik i gang et uges tid før terminen og hun kom på fødegangen.
Shereena var dog ikke i "rigtig" fødsel endnu. Hun var ikke begyndt at åbne sig, men veerne var smertefulde for hende. Jordemoderen foreslog at hun blev natten over for at se, om fødslen ville gå i gang i løbet af natten, og hun kunne så få noget smertestillende. Det var Shereena med på, men nu var det bare sådan at faren til alle børnene i høj grad var utryg ved at skulle være alene med de små, så Shereena ville ikke lade ham have børnene selv.
De blev derfor puttet på vores barselstue sammen med mor, der fik morfin som smertelindring. Små børn og morfion er to modsatrettede faktorer på en fødegang. Hvis moren skal have gavn af smertelindringen skal der være ro, så hun kan hvile. To børn på 2 og 4 år et fremmed sted, er lige det modsatte. Derfor blev mormor hentet til at tage sig af børnene. Altså med andre ord blev familien ført sammen på barselstuen.
Vi lukkede døren ind til familien og håbede at Shereena kunne få fred for sine "småveer". Næste morgen havde familien sovet nogenlunde og de gik alle hjem efter en interessant nat. Shereena er stadig gravid. Der blev dog lavet en aftale med mormor om, at hun skal passe de to børn når Shareena virkelig går i fødsel.
|
|
|
|
|
|
Skrevet af Dorthe Taxbøl
|
|
Wednesday 22. October 2008 12:26
|
|
Karoline og Leo er lige kommet til Danmark efter et længere ophold på Island. Karoline var blevet gravid. Hun er 18 en halv uge henne i graviditeten, da hun kommer til gennemscanning. Forventningerne var store, og begge parter glædede sig enormt til at se et billede af deres kommende barn. Karoline kom op på briksen. Scanningssygeplejersken scannede først hen over maven og fandt et fint barn med hoved, krop, fine arme og ben med både fingre og tær.
Leo kigger nøje på billedet for at måske se barnets køn.. ”Er det moderkagen der glider hen foran” spørger han nysgerrigt. Sygeplejersken undlader at sige noget og scanner videre. Der bliver en kort pause, hvorefter hun siger.” Kan du se hovedet der?” Spørger hun. Parret nikker, derefter fører hun scanneren lidt ud til den ene side, hvorefter der kommer et nyt hoved til syne. ”Vender den sig om så hurtigt?” spørger Leo igen, samtidig med at noget begynder at dæmre. ”Tillykke, I skal vist have tvillinger” siger sygeplejersken. Karoline og Leo fatter ingenting. Sygeplejersken scanner derefter tålmodigt begge børn igennem, og den er god nok. Karoline og Leo venter tvillinger.
De var glade, men en smule blege da de gik hjem for at fordøje nyheden.
|
|
|
|
|
|
Skrevet af Dorthe Taxbøl
|
|
Sunday 19. October 2008 16:43
|
|
Vi ber´altid kvinderne om at ringe til os på fødegangen inden de ankommer. På den måde har vi tid til at finde journalen frem og orientere os om, hvem det er der er på vej, og om graviditeten har været normal, eller om der har været ting vi skal tage særlig hensyn til.
I ganske få tilfælde er vi med det samme meget opmærksomme, nemlig i de situationer, hvor kvinden fortæller at hun bløder. Sådan en episode var der forleden dag. Samtidig mens kvinden fortæller sit CPR nummer og fortæller, hvorfor hun ringer, finder en anden journalen frem.
Hun meddelte at hun blødte kraftigt. Vi var straks på mærkerne og begynder at kalde lægen til fødegangen, så hun kan være parart når kvinden kom. Vi var lige ved at rekvirere en ambulance også, da det gik op fra jordemoderen at det ikke var fra skeden at kvinden blødte, men fra næsen. Det er ikke nær så problematisk. Mange kvinder får fortykkede slimhinder, som kan være irriterende i næsen. Slimhinderne er fulde af små blodkar, der let bløder, hvis man for eksempel pudser næse eller river sig en smule i næsen.
Kvinden havde blot fået kraftig næseblod så de almindelige råd om at lægge nakken lidt bagover og komme is på næsen kunne ordnes i telefonen. Vi fik ikke brug for hverken læge eller ambulance dennegang.
|
Resultater 1 - 10 af 64
|
 |