Nyheder

  17-03-2010
BabySnart udgiver bogen "Fødselsforberedelse i vand"
FØDSELSFORBEREDELSE I VAND er en bog om et emne som er mere og mere oppe i tiden.
  17-09-2009
Nybagte mødre glemmer præventionen
Hver tiende abort, der foretages i Danmark, er på en kvinde, der har født inden for det seneste år, skriver magasinet Forældre&Børn Baby i dag.
  19-08-2009
Gravide tilbydes de nu vaccine mod svineinfluenza (N1H1 / Influenza A)
Sundhedsstyrelsen har nu besluttet at tilbyde alle gravide vaccination mod svineinfluenza (influenzaA / H1N1).
Flere nyheder   
Logind




Hvorfor skal jeg registrere mig? Vores BabyMeter er en god måde at dele din graviditet med andre, ved at registrer dig får du gratis adgang til denne feature.
Mere om registrering   

Velkommen

Skrevet af Dorthe Taxbøl   
Wednesday 21. May 2008 19:16

Velkommen til denne blok. Jeg er ikke vandt til at bruge dette medie, men øvelse gør mestre har jeg hørt.

Jeg håber at blokken kan bidrage til at man kan  berige hinanden med oplevelser, synspunkter og debat om graviditet, forældreskab, fødsel og meget, meget andet. Jeg har beskæftiget mig med emnet rigtig længe, og jeg vil gerne videregive min erfaring til den  mirakuløse proces det er, at få et nyt lille barn.

Din historie og dine oplevelser er vigtige for andre. Det er inspirerende og bevægende at dele oplevelser med andre.

Jeg er blevet forelsket, og det sætter, som sådan noget altid gør, tankerne i nye baner. Nu er det ikke  ny mand, jeg har udset mig, men JEG SKAL VÆRE FARMOR. For første gang, så den er jo ren gal. Jeg er blevet så forelsket i mit kommende barnebarn, at jeg dårlig kan kende mig selv. Hvordan kan det dog ske.  Jo, Min søn og svigerdatter havde inviteret mig til en 3D scanning på en  privat scanningsklinik i København.

foster scanningUltralyds_Scanning_fosterMin holdning til ultralydsscanninger er svinget fra før: Kun at scanne ufødte børn, for at få noget at vide, man ikke kan få at vide på anden måde.

Til: I dag kan jeg ikke forestille mig graviditet og fødselsomsorg kan foregå uden at have ultralyd (scanning) til rådighed. Jeg er altså svinget fra scan ikke, til skanning er OK, til at jeg nu, hvor jeg synes at alle skulle have denne oplevelse.  Det der gjorde forskellen var nemlig kvaliteten af de billede jeg fik se. De scanninger man får ”indenfor”  sundhedssystemet, skal man være temmelig god ekspert for at finde  hoved og hale på. Det kan godt være at de professionelle får noget ud af billederne, men parret som venter barnet forstår intet. Det ligner nærmest” vejrkortet over Ascoerne” end et menneskebarn. Denne scanning viste mig mit 29 uger gamle barnebarn ligge og kramme sin navlesnor som en anden bamse, samtidig med at hun viste suttebevægelser. Jeg kunne kende ansigtstræk fra både den kommende mor og far. Mit hjerte smeltede. Vi fik også vished for at det ventede barn  var en lille pige. Lykken kunne for mig ikke blive højere. Efter selv at have fået 3 drenge er et pige barnebarn jo vidunderligt. Det sendte farmor ud i outer space af lykke, og ind ind nærmeste babyforretning for at rive lyserødt ned af hylderne.

3d_ultralydsscanning.pngAt den kommende mor  fik bekræftet, at hun venter et fint barn og  for hende  forstærkedes den binding mellem mor barn der allerede er godt i gang, er jo en ekstra, positiv gevinst.

Jeg synes alle skulle have ret  til sådan en scanning indenfor sundhedssystemet. De gamle ”vejrkort” er out datede. Indtil det er muligt, så er det fint at der er klinikker der kan 3D scanne. Det koster nogen penge Ja, men det er en oplagt gestus fra kommende bedsteforældre at spendere en sådan gave til de kommende forældre. Der er jo lige den ekstra gevinst, at man får en DVD med hele optagelserne. Den kan man jo som ”bedste” svælge i igen og igen.

Vær den første til at kommenter denne artikel comment

To hoppende hestehaler i mørket

Skrevet af Dorthe Taxbøl   
Wednesday 23. April 2008 10:55

Første besøg af de store søskende. Omsider skal de se familiens nye medlem.

En tidlig morgen da jeg mødte på arbejde gik jeg bagved et par småpiger på omkring 4 og 7 år. De var i lyserøde jakker og de havde begge fine hestehaler med lyserøde sløjfer i.

Hestehalerne hoppede optimistisk, alt imens de gik raskt op ad fødeafdelingens trappe. Bagved kunne jeg høre, deres far komme løbende for at nå op til dem.

Jeg tænkte, at det var tidligt for pigerne at være oppe, for klokken var ikke mere end kvart over 7.

Jeg fik forklaringen lidt senere under nattevagtens afrapportering. Hun havde nemlig født med en 3. gangs fødende. Familien havde to piger i forvejen og hele familien ønskede sig brændende en lillebror. De to storesøstre havde forberedt alt på, at det nye barn skulle være en dreng. De havde ikke været til at overbevise om, at det kunne blive andet. Stor var lettelsen derfor hos begge forældrene sent på natten, da fødslen af en lillebror var en realitet. Pigerne var stadset ud allerede fra den tidlige morgenstund, for de skulle nemlig aflægge lillebror et besøg, inden dagen skulle fejres i skole og børnehave.

Vær den første til at kommenter denne artikel comment

Man arbejder vel på en fødeafdeling

Skrevet af Dorthe Taxbøl   
Wednesday 16. April 2008 13:07

På en fødeafdeling er man omgivet af gravide og fødende kvinder, med alt hvad det betyder af symptomer, problemer, gener, fødsler, følelser og meget, meget andet…

Med fødegangen som arbejdsplads må man formode, at der ikke er noget, der kan komme bag på en medarbejder, som selv bliver gravid. Men nej, sådan er det ikke…

Se, en af vores gode kollegaer blev gravid for første gang og havde glædet sig meget til at blive gravid. Så vidt så godt. Men det kom helt, fuldt og aldeles bag på hende, at hun kunne mærke, at hun var gravid; at hun ikke kunne passe sine nattevagter på grund af kraftig kvalme; at hun reagerede følelsesladet i forskellige situationer, som hun tidligere nærmest ikke ville have bemærket; at hun blev træt og knapt kunne holde sig på benene; at hun ikke kunne blive og hjælpe på fødestuen, fordi hun skulle tisse hele tiden. Der åbnede sig en Filippinergrav mellem arbejdet på fødegangen og hendes egen oplevelse.

De to ting kan simpelthen ikke kombineres. ”Jeg havde slet ikke forestillet mig, at det ville føles så voldsomt. Jeg har altid anset mig selv for at være en stærk pige med begge ben på jorden.” sagde hun, da vi talte om det. Hun måtte sygemeldes et lille stykke tid indtil kvalmen fortog sig og hun havde indset, at hun var en ganske almindelig gravid som alle de andre.  Nej, der er ingen, der griner af hende, men man kan sagtens se små overbærende smil på vores andres læber. Skønt!  

Vær den første til at kommenter denne artikel comment

Slukørede Mette - Episode fra fødegangen

Skrevet af Dorthe Taxbøl   
Monday 21. January 2008 13:19
 At gå over tiden er belastende. Det er til og med helt almindeligt samt normalt at gå 14 dage over tiden. Noget af det værste i denne verden er at gå ”over tiden” !Ens fødselstermin er den dag, man er sat til at føde, men det er naturligt at føde både 14 dage før datoen og 14 dage efter. Mette venter sit andet barn. Første gang gik hun 10 dage over tiden. Hun mindes den sidste ventetid som noget af det mest belastende, hun har prøvet. I denne graviditet har hun trøstet sig med, at man oftest kun går over tiden første gang. MEN i dag kom hun til jordemoderkonsultation 11 dage over tiden, stadig uden tegn på, at fødslen snart går i gang. Mette sender lange blikke mod de par, der netop forlader barselafdelingen med babyer i lifterne. Jordemoderen er ”dum”, da hun kun kan komme med den nedslående melding om, at barnet har det godt og at livmoderhalsen er bevaret og livmodermunden lukket. Mette har tårer i øjnene, da hun kører fra fødeafdelingen med besked om at komme igen på torsdag. Der er en evighed til torsdag, når man er gået over tiden.

Vær den første til at kommenter denne artikel comment

Endelig fødte Mette - Episode fra fødegangen

Skrevet af Dorthe Taxbøl   
Monday 21. January 2008 13:19
Endelig fødte Mette. 2 fulde graviditetsuger gik hun over tiden plus lidt til. Mette gik ikke selv i gang med at føde. Da hun var hele to uger over tiden, og der stadig ikke var udsigt til, at fødslen var nært forestående, blev hun sat i gang gennem to dag. Det havde dog ikke den store virkning. Almindeligvis vil en andengangsfødende respondere på igangsættelse relativt hurtigt. Men ikke Mette. Hun kom til 3. dags igangsættelse, men denne gang havde livmodermunden åbnet sig så meget, at man lige akkurat kunne prikke hul på fosterhinderne. Derefter fik det hurtigt. Fostervandet blev taget kl. 9.20. Veerne kom umiddelbart efter, og kl. 11.46 fødte Mette sin længe ventede søn. Et fint barn på 3.840 gram og hele 55 cm. En rigtig flot fyr. Mette udtalte bagefter: ”Jeg kan hilse og sige, at det gør så forbandet ondt, at man ikke kan forestille sig det”.

Vær den første til at kommenter denne artikel comment

"Drive in" fødsel

Skrevet af Dorthe Taxbøl   
Monday 21. January 2008 13:18
Teleforne ringer på fødegagnens vagtstue. Jordemoderen svarer et opkald fra en kommende far, der har hårdt brug for råd og vejledning. Episode fra fødegangen 10 Riiiiing, Riiiiiiiing! Telefonen bliver svaret af dagvagten, som lige er mødt. ”Hvad hedder din kone?” pause ”Kan du huske hendes CPR-nr.?” igen en kort pause ”Er I hjemme hos jer selv?” atter en kort pause. Jordemoderen gør tegn til sekretæren om at hente journalen på kvinden i arkivskabet.” Du skal hjælpe din kone med at trække vejret. Hvornår gik vandet? Det er fint, bare hjælp hende med at trække vejret dybt og roligt. Jeg kan høre hende i baggrunden. Hun er rigtig god. Prøv om du kan få hende lægge sig ned på gulvet og gispe, når veerne kommer, selv om det presser på. Ja, jeg bliver her. Hjælp du blot din kone.” Sekretæren kommer ind med journalen. Jordemoderen beder hende om at sende en ambulance ud til adressen. ”Det var rigtig godt. Det klarede I godt. Er der pause nu?” spørger jordemoderen. ”Ok, så skynd dig ud at lukke hoveddøren op, vi har sendt bud efter en ambulance. Hvis du har tid så hent et par håndklæder.” Jordemoderen taler beroligende til manden i telefonen. Hun prøver hele tiden at sige noget til ham. Det er tydeligt at fødslen er kommet bag på familien og der er panik. Efter en tid, hvor jordemoderen guider manden til bare at få konen til at gispe når veen er der. ”Nu kan jeg høre ambulancen. Hjælp din kone med at trække vejret igen. Nu er der hjælp på vej til jer.” Cirka en time efter ankommer ambulancen med familien. Mor med barnet i armene og far med tasken i hånden lettere chokerede. Barnet blev født på entrégulvet lige efter ambulancefolkene ankom. Barnet blev pakket ind i håndklæder og et stykke materiale, der minder om stanniol. Det skal hjælpe den lille med at holde varmen. Familien installeres på fødestuen, hvor jordemoderen tager imod dem med rosende ord og lykønskninger. Moderkagen blev født lige efter og mor skulle ikke sys i bunder efter fødslen. Alle er lettede og glade selv om chokket efter de heftige begivenhederne sidder i kroppen de næste timer. 8 timer efter ankomsten til fødegangen er familien klar til at tage hjem igen.

Vær den første til at kommenter denne artikel comment

"ARHHHHUGhhhIIIhhhAAAAUUUU"

Skrevet af Dorthe Taxbøl   
Monday 21. January 2008 13:17
Høje lyde og skrig strømmer ud fra bag den lukkede dør til fødestuen. Gode kræfter er sluppet ud og et barn er på vej. Det er bare ikke sjovt at høre på, når man selv er gravid og bare er på kort besøg på fødegangen.

Det værste, man kan blive udsat for, når man er gravid og bare skal på et kort besøg på fødegangen for at hente noget, er at overvære de lyder, der kommer fra fødestuerne. Det kan få selv den bedste til at fortryde, at man har indladt sig på noget så letsindigt, som at få et barn. Kvinder finder ekstra kræfter i at sige høje lyde, både når der er ve, og når der skal presses igennem. En meget naturlig reaktion, når man skal yde noget fysisk. Prøv at læg mærke til de lyde sportsfolk giver fra sig, når de skal præstere deres yderste.

Det er bare helt forfærdeligt at stå udenfor sammenhængen. Kun at kunne høre lydene uden at vide, hvorfor de kommer. Det er skræmmende. Engang for nogle år siden skulle jeg være med til at redigere en fødefilm. Det foregik i et redigeringsstudie i en lejlighed. Det tager mange timer at redigere en film, så igen og igen blev fødselssekvensen spillet med samtlige lyde, det nu afstedkom. Engang i mellem forlod jeg lejligheden for at løbe et ærinde. Jeg hilste hele tiden pænt på de håndværkere, der gik i opgangen. De skævede dog mere og mere til mig. Da jeg en af gangene vendte tilbage til lejligheden fra et ærinde, hørte jeg selv lydene fra lejligheden, hvor der stadig blev redigeret. Pludselig kunne jeg bedre forstå håndværkernes skæve smil. Det lød fuldstændigt som om, der var gang i et heftigt samleje inde i lejligheden. Jeg smilede lettere rødmende og forklarede, at det var en fødefilm, det handlede om. Jeg ved ikke om de troede på mig. Jeg tror det faktisk ikke.

Vær den første til at kommenter denne artikel comment

Ambulance fødsler

Skrevet af Dorthe Taxbøl   
Monday 21. January 2008 13:16

Et antal børn bliver født på landevejen på vej til fødeafdelingen. Af og til er det i familiens egen bil, man langt de fleste af landevejs fødslerne foregår i ambulancen med en redder som "jordemoder".

”Ambulancefødsler” Ind imellem læser man i lokalbladet at en kvinde ikke nåede ind på fødeafdelingen, før barnet kom til verden. Barnet blev født i ambulancen hjulpet godt på vej af en ambulance redder. Det er altid en solstrålehistorie der lyser op bland de øvrige nyhederne.

For at ambulance redderne er klar til at køre ud i tjeneste, har de gennemgået en lang, grundig træning. Det har blandt andet også været på en fødegang en for at lære, hvordan fødsler forløber og, hvad man skal gøre når situationen opstår. En del kvinder ønsker ikke at have andre end jordemoderen til stede under fødslen, men rigtig mange er glade for at medvirke til at uddanne redningsfolk og de bliver meget glade og rørte over redderelevens service og støtte under fødslen. Redder eleverne er stolte over forløbene, når de har overværet et fødselsforløb på fødegangen. Det er stort, og de glemmer aldrig hvad de har lært.

Vær den første til at kommenter denne artikel comment

Hvor kom han fra - Episode fra fødegangen

Skrevet af Dorthe Taxbøl   
Monday 21. January 2008 13:15

En lille spinkel kvinde går rundt på fødegangen. Hun er ikke mere en 155cm høj anslår jeg, da jeg passerer hende på gangen. Hun har tydligvis veer og jeg kaster et blik på maven. Den passer meget godt til hende. Det tænker jeg ikke mere over hende, før næste dag hvor jeg i fødeprotokolen ser at hun har født en dreng på 4550g uden komplikationer. Jeg måtte lige checke, at det var den kvinde, jeg havde set i går. Det var det.

Man kunne i al fald ikke se på hendes lille spinkle skikkelse at hun gemte på et barn af den størrelse. Mit ukorrekt gæt ville have været halvdelen. Endnu engang må jeg sande at kvinder og fødsler kan man ikke vide noget som helst om.

Vær den første til at kommenter denne artikel comment

December børn

Skrevet af Dorthe Taxbøl   
Monday 21. January 2008 13:11
I julemåneden hænger vi en rød silkesnor op mellem to døre. På fødegangen har vi en kurv fuld af røde hjerter og tøjklemmer. Når et barn så er født får forældrene et rødt hjerte. De kan så skrive en julehilsen til ale de andre kommende forældre der føder børn i December. Det bliver den bedste udsmykning. Hjerterne bugner af gode ønsker og små tegninger eller historier. Man kan næsten glemme at man har veer, hvis man begynder at læse alle hjerterne sidst på måneden. Vi andre dar daglig færdes på fødegangen følger også med og får andres billede af fødselsforløbene end de strengt professionelle.

Vær den første til at kommenter denne artikel comment

Resultater 51 - 60 af 64
Brugerbetingelser | Privacy | Om Dorthe Taxbøl | Kontakt Os
Copyright 2007 - 2009 BabySnart ApS