Yngelpleje - Episode fra fødegangen

Den store dag - Episode fra fødegangen

Det store øjeblik - Episode fra fødegangen

Nipsnål - Episode fra fødegangen

Nogle dage, som i dag, er der født 4 piger og slet ingen drenge. Men det jævner sig ud hen over året, så pengene kommer til at passe nogenlunde til sin tid på danseskolen eller på diskoteket.

Kvalitet

For tiden arbejder jeg på en lille eller rettere mindre fødeafdeling. Vi har ca. 1.700 fødsler om året. Vi er en del af den større sammenhæng af fødeafdelinger i Storkøbenhavn. Kvinder med normalt forløbende graviditer eller mindre komplikationer kan føde hos os. Sådan har det været i mange, mange år. Men nu skal fødeafdelingen fusionere med en stor fødeafdeling, der er specialiseret i at tage sig af de meget komplicerede graviditeter. Det er der mange gode grunde til. Bedre udnyttelse af fagpersonale, større sikkerhed for mor og barn hævdes der.

Sammenlægningerne skal være med til at hæve kvaliteten i den ydelse, det er, at hjælpe barnet til verden. Jeg tvivler, for hvad er kvalitet? For nogen er det at have det allerhøjeste beredskab rundt om hjørnet. For andre er der nærvær og kendskab til fødestedet, jordemoder, læger eller fødselsforløb, eller måske alle tre dele. Hos os har vi gamle lokaliteter som er ”mega” besværlige at holde orden i, men som oser at nærvær. Man kan spytte fra den ene ende af fødeafdelingen til den anden. Man kan høre, når barnet bliver født på nabostuen. For andre er det kvalitet. Vi har ikke store moderne forhold, vi har end ikke en børneafdeling på sygehuset. Til gengæld har vi en super ordning med at kunne tilkalde en børnelæge døgnet rundt, hvis det er nødvendigt. Vi kan få en ekspert på stuen på under en halv time. Hvis der er brug for hjælp inden da, har vi et narkoseberedskab, der er specialtrænede i at hjælpe nyfødte.

Vi har ikke enestuer, men gamle hospitals sale, der er delt op i mindre enheder. Her kan far, mor og den lille nye være i barseldagene. Tæt på råd og vejledning og alligevel privatliv i en eller anden udstrækning. Det er ikke meget barnegråd, der høres på afdelingen, når både far og mor er ved hånden. Det er gammeldags ja, men det fungerer. Det, der bekymre mig ved sammenlægningerne, er, at alt det ”ikke målebare” tabes, når fødslerne rykker ind på de store steder.

Andre levende væsner kan ikke føde, hvis de er stressede. Fødselsmekanismen virker simpelthen ikke så godt. Dermed ikke sagt, at man ikke kan føle sig tryk på en stor fødeafdeling. Det er der masser af eksempler på. Jeg synes dog, at det er nemmere at komme til at lære et sted at kende, hvis stedet geografisk ikke er så stort. Det at man ligger i barselseng lige ved siden af det sted, hvor man fødte, som igen ligger lige ved siden af stedet, hvor man gik til jordemoder og at man har større sandsynlighed for at møde nogen, man kender blandt 25 personer end blandt 125. Det er kendt, at det er tryghedsskabende at se et ansigt, der er venligt og ikke udstråler ”jeg er i gang med andet end dig også”. Nøjagtig som, når jeg kigger på stewardesserne, når jeg er ude at flyve i turbulent vejr. Hvis de ser smilende og afslappede ud, er jeg tryg. Hvis de ser bekymrede ud, eller er kridhvide i ansigterne, er jeg sikker på, at noget er rivende galt. Tro mig, alle ansigtsudtryk bliver nøje aflæst, når maskinen vugger og svajer i en for mig fremmed situation 10 kilometer oppe i luften. Sådan har de fødende kvinder og deres mænd det også. For mange år siden indrettede man fødeafdelinger, der ikke signalerede ”alarmberedskab”. Man satte hjemlige møbler ind i stedet for ”institutionsmøbler”.

I en egn i Amerika, hvor det var almindeligt at have en gyngestol på verandaen satte man den traditionelle gyngestol ind på fødestuen. Kvinderne satte sig straks i den så snart de kom ind på fødestuen og gyngede som vanligt mens veerne arbejde. Stress niveauet faldt straks. Man kan jo ikke indrette fødeafdelingerne så hjemligt, som hvor man selv bor, men der må være en vej, hvor det er muligt at skabe nogle bedre og tryggere rammer. Hvordan skal en fødestue være? Hvad vil man gerne have rundt om sig, når familiens børn skal komme til verden. Hvordan skal servicen være. Kom med en ide. Det er nu fremtidens fødeafdelinger skal indrettes, så kom med råd og ideer til os, der skal være med til at skabe fremtidens bedste fødesteder.

Den mystiske kvinde - Episode fra en føde afdeling

Midt i aftenvagten kommer en kvinde alene, uanmeldt på fødegangen. Hun taler ikke dansk og kun noget engelsk.  Hun medbringer sit pas, så man kan se at hun er 26 år gammel Hun får forklaret jordemoderen, at hun lige er kommet til landet fra Ghana, og at hun er på vej til et andet sted der kræver en lang flyvetur.  Hun opholder sig et sted i Vanløse, som hun ikke kender den nøjagtige adresse på. Man finder ud at kvinden er omkring 6 måneder henne i graviditeten og at hun venter sit første barn. Hun har ondt i maven og kvalme.

Jordemoderen undersøger hende og konstatere at hun ikke er begyndt at åbne sig, så hun synes ikke at være ved at føde. Barnets hjertefrekvens og eventuel veaktivitet bliver overvåget en halv times tid, men kvinden får kraftig kvalme og kaster op, efter at have ligget ca. 20 minutter. Jordemoderen beslutter at forlænge overvågningen yderligere i 20 minutter, fordi barnets hjertefrekvens er noget uregelmæssig sikkert på grund af opkastningerne. Kvinden vil ikke mere og tager bælterne af. Jordemoderen forsøger at overtale kvinden om at komme igen dagen efter for at få gentaget undersøgelsen. Kvinden forsvinder fra fødegange lige så hurtigt som hun ankom. Hun kom ikke tilbage til fødegangen, og man kunne ikke finde hende på de oplysninger hun havde givet.

Vending af barn - Episode fra en føde afdeling

Olivia er i 37. graviditetsuge. Det vil sige, at der kun er cirka 3 uger til hun har termin. Hun kommer på fødegangen, fordi der er en læge på vagt, som har et ganske særligt speciale. Han har stor øvelse i at vende børn fra sædestilling til hovedstilling. Olivias barn vendt sig, så det sidder med numsen nedad. Det er nemmere at føde børn, der har hovedet nedad, så derfor vil man forsøge at vende barnet. Olivia venter sit første barn og har haft en fuldstændig problemfri graviditet, og barnet er ikke skønnet for stort. Barnet vejer cirka 2.800 gram nu.

Olivia er meget spændt på det hele og lettere nervøs. Hun har indvilliget i at forsøge at få barnet vendt, fordi hun gerne vil føde selv. Hun har på forhånd fået at vide, at det ikke er sikkert, at man kan vende barnet, og hvis det ikke kan lade sig gøre, skal hun føde ved et planlagt kejsersnit om nogle uger. Olivia bliver mødt af en jordmoder, der begynder at gøre klar til vendingen. Olivia bliver lagt på sengen på en fødestue med fodenden hævet. Derefter får hun noget medicin, der skal afslappe livmodermuskulaturen. Derudover sætter jordemoderen to bælter med hver en føler på hendes mave. Den ene føler registrere barnets hjertefrekvens, den anden registrere livmodermusklens sammentrækninger. Hun skal ligge sådan omkring en halv time, før man vil forsøge at vende barnet. Efter en halv time er Olivias nervøsitet ikke blevet mindre. Hun synes, at det er ubehageligt at ligge på ryggen og alting tynger opad, desuden har hun fået lettere hjertebanken. Olivia er taget på fødeafdelingen alene, men hun har senere ringet til sin mand og bedt ham komme for at stå hende bi. Jordemoderen har beroliget med, at hjertebanken er en bivirkning, man kan få af den muskelafslappende medicin hun har fået, men at det er ganske ufarligt og snart forsvinder igen.

Læge kommer ind og hilser på Olivia. Han forsøger at berolige hende og de beslutter at vente på, at Olivias mand skal komme, så han kan være med til vendingen og holde hende i hånden, mens det sker.

Da alle er klar fjerner jordemoderen de bælter, der har været spændt om Olivias mave. Lægen placerer sin ene hånd lige over Olivias kønsben og presser sin hånd dybt ned i livmoderen. Her får han let løftet barnets numse op. Hans anden hånd har fat om barnets hoved og forsigtigt skubber han barnet rundt. Barnet følger villigt med. På halvvejen stopper han, og jordemoderen lytter efter barnets hjertelyd, der hurtigt klinger ud i rummet. Det lyder ikke det mindste anstrengt, så lægen fortsætter med at skubbe barnet rundt. Olivia får kraftig halsbrand af, at nogen skubber rundt med hendes barn, og hun knuger sin mands hånd og spørger, hvor langt der er igen. Lægen slipper hendes mave og svarer, at nu er barnet vendt. Jordemoderen lytter igen til hjertelyden, som stadig er perfekt. Olivia og hendes mand drager et lettelsens suk og Olivia kan slappe af. Jordemoderen sænker fodenden og rejser hovedenden på sengen, så hun kommer en smule op at sidde. Igen skal der bælter om maven. Man overvåger barnets hjertefrekvens igen en halv time efter vendingen. Olivia og hendes mand er tydeligvis lettede og Olivias mand siger, at han er forundret over, hvor meget lægen pressede ind i maven. ”Nu er jeg ikke så bange for at skubbe til maven” siger han.

Efter en hav time er barnet stadig i hovedstilling. Olivia og hendes mand forlader igen fødeafdelingen. Læge kan føje endnu en succes til i sit speciale, men indrømmer at det kun lykkes ham at vende lidt over halvdelen af tilfældene.

Kun cirka 3 % af alle børn har ikke vendt sig med hovedet nedad, når de når fødselstidspunktet. Man forsøger at vende i 37. uge, fordi der på det tidspunkt er mest fostervand i forhold til barnet, og dermed bedst plads. Hvis man som Olivia har et barn i sædestilling omkring 36-37 uge, kan man selv forsøge at vende barnet. Du kan læse her hvorledes du selv kan forsøge

Verdens bedste forbruger

Man skulle ikke tro det, men allerede mens barnet ligger inde i sin mors mave, er det en af de bedste forbrugere der findes. Alle forældre ønsker at gøre det allerbedste for den lille ny. At der skal en del udstyr til, er der ikke nogen tvivl om, men når det så er sagt, er det en god ide at bevare roen.

Det er ikke ualmindeligt at en familie køber babyudstyr for op mod 50.000 kr. i ventetiden. Det er imidlertid ikke nødvendigt, babyen er ligeglad om den sover i en designervugge eller i en papkasse. I al fald de første uger, hvor barnet ligger forholdsvis roligt. Med andre ord gør jer selv den tjeneste og anskaf kun det nødvendige. Her er en liste den kan der spindes mange variationer over, alt efter om man har adgang til vaskemaskine eller ej. Lej andet udstyr. Det er billigere og mere praktisk barnet vokser. For eksempel skal autostolen udskiftes med jævne mellemrum.

Til dem der er rigtig økonomiske kan babyudstyr  med stor fordel købes brugt. Børnene når nemlig aldrig at slide tingene op. De vokser for hurtigt. Badekar er ikke nødvendigt, hvis man har en stor håndvask eller køkkenvask. Puslepude kan erstattes af et tykt håndklæde. Ammepuden kan sagtens være en hovedpude.

Husk på at barnet er ligeglad.

Hvis kvalitet er i centrum læs forbrugerstyrelsens blad ”TÆNK” de har gennem årene testet babyudstyr på pris og kvalitet. For eksempel er IKEA`s barnetremmeseng køret som den bedste i sikkerhed og så tilmed en af de billigste på markedet

Stamceller - to be or not to be

Stamceller i forbindelse med fødsel.

Et af de spørgsmål der stilles nu om dage er når man forbereder sig til at føde: " Skal vi få frosset vores barns navlesnorsblod ned, hvis han/hun bliver alvorligt syg". Jeg har været af den opfattelse at det var kun den ene lejlighed i livet til at vinde stamceller, men så så jeg denne video der hævder at man faktisk kan vinde sine egne stamceller fra fedtvæv. En fedtsugning kan på den måde tjene flere formål. Se lige denne video som virkelig bringer ny viden for dagen

Eller på linket

Ny lillebror - Episode fra en føde afdeling