Termostaten er i uorden

Frakkerne er fundet frem af skabene og huer og vanter er nødvendig beklædning, i al fald om morgenen. Det er helt sikkert, at vi går mod vinter. Dog skulle man tro at mit kontor lå under varmere himmelstrøg. Vinduet på kontoret vender ud mod indgangen til jordemodercenteret ,så jeg kan se de gravide kvinder komme til jordemodercheck.

De har hverken hue eller vanter med, og frakken står piv åben ind til en tynd sommerkjole eller en t shirt. Ved siden af går ofte en mand med jakken knappet godt op i halsen. Hormonerne spiller igen ind. kvinder der før var kuldeskære og dårligt kunne holde varmen selv i højsommeren oplever som gravide, at det er fint, hvis der er 16 grade i stuen.

Samlevere kan godt fine en ekstra trøje frem, for det er ikke en mulighed at skrue op for varmen, hvis man spørger fruen for hun får hurtigt regulære "hedeture"

Blomster med hjem fra barselsgangen

I formiddags mødte jeg en lille familie på vej ud fra barselgangen. Faren bar stolt sit lille barn ud til den ventende bil. Barnet sov trygt og faren strålede over hele hovedet. Moren kom bagefter. Hun så en kende træt ud og hun gik ikke så frisk til som hendes mand. Hun bar en stor taske og  et par store  lyserøde buketter.

Der var ingen tvivl om at buketterne var helt friske og uhyre flotte. Der var overhovedet ingen grund til IKKE at tage dem med hjem. Men jeg tænkte alligevel på det gamle ord om at, hvis man tager blomster med hjem fra hospitalet, så betyder det at man kommer igen snart. Jeg er ikke helt sikker på at på at moren  i familien ville være helt enig i den spådom.Men jeg synes jo, at det er en god afdeling at vende tilbage til.

Fødselsdagsgaven

Roald fyldte 30 år i går lørdag den 4 oktober. Da fødselsdagen faldt på en lørdag, var der lagt op til en stor, dejlig fest. 45 venner og familiemedlemmer var inviteret. Men Roalds kæreste var gravid og skulle føde om 3 ½ uge. Men ak i går morges vågnede Mie op med vandafgang.  Parret håbede at veerne ville holde sig i ro, så de kunne nå festen inden hun gik rigtig i fødsel. Et check på fødegangen viste, at det ville der være en god chance for.

Men, nej, Mie fik veer ved 14 tiden. Kl. 17 måtte de på fødegangen. Mellem Mies veer fik Roald  sin bror til at være vært ved festen.  Det var nemlig for sent at aflyse mad, festlokaler, musik med  mere. Kl. 20.20 fødte Mie. kl. 23.30 ankom Roald til resten af sin 30 års fødselsdag. Af naturlige årsager kunne han ikke medbringe sit livs bedste fødselsdagsgave: En datter på 50 cm og 3050g

Ups!!

Inde på barselstuen ligger en lille nyfødt dreng i lyserød sparkedragt i armene på sin undrende forældre.

Forældrene er hverken farveblinde, eller har ønske om at opdrage deres søn som transvestit. Næ, det er reslutatet af fire uafhængige scanninger, der alle som een forkyndte, at det barn man ventede var en lille prinsesse.  Sådanne hårde facts kan man som vordende forældre ikke sidde overhørigt, så der er (stor) købt ind i lyserødt og lilla og børneværelset er malet pink og rosa.

Forældrene troede da heller ikke deres egne øjne da deres søn kom til verden. Han er er flot lille fyr med "udstyret" i orden, så der er ikke noget at tage fejl af. Det er en dreng.

På en eller anden måde er det lidt hyggeligt, at der stadig er hemmeligheder tilbage i graviditeten, selv om det er sjældent nu om dage.

Danser med veer

Der er mange måder at takle veer på. Ofte hører jeg kvinders bekymring for, at det bliver en "Dr Jecyl-minster Hide" oplevelse at få veer. At man totalt  skifter personlighed så man blier et frådende monster af smerte. Det hænder, men det er ikke ret tit. De fleste finder en måde at holde veerne ud, enten med hjælp fra smertelindringshylden eller uden.

Kvinden i aftes havde dog en lidt speciel adfærd. Hun nærmest dansede rundt i en etnisk dans på bare fødder, når veerne kom. Fødestuen var alt for lille til  denne aktivitet, derfor foregik den også ude på gangen. Hun havde et følge af hjælpere med sig som fulgte  hende i hælene. Det var et interessant skuespil der udspilledes sig. Så smukt og så intens at jeg kunne have ønsket, at en koreograf havde overværet det. Det kunne blive en flot ballet.

Stille nat

"Silent night" det er altså ikke en julesalme jeg hentyder til men: 

Telefonen er IKKE afbrudt. Flere gange i løbet af natten har de vagthavende  på  fødegangen checket, om den nu også fungerede. Der har ikke været et eneste opkald  i hele vagten, og det er meget usædvanligt.  Det er svært at sidde stille eller ligge og få en blund og nyde stilheden, når man er vandt til at  spæne rundt og lindre veer. Men det er rigtigt nok. Døgnet passerede uden, at der var en eneste fødsel, hvilket kun hænder få gange om året.

Men alle er rolige nu. Nu er der "fuld skrue" igen og babyerne kommer i en lind strøm.

For mange fødende, for få fødestuer

Sonja, nej ikke hende fra Saxogade, men et andet sted på Vesterbro, er på vej på fødegangen. Hun er rigtig godt stresset og veerne bider hårdt. Hendes mand  er mildest talt rigitg sur på os. Hun er nemlig blevet omvisiteet fra et andet fødested, fordi der var for travlt på fødeafdelingen, da hun ringede for at melde sin ankomst. Det pågældende fødested manglede både hænder og fødestuer. Alle ledege senge var allerede fyldt op med kvinder der skal føde. De to afdelinger arrangerede sig således at Sonja  kan få  fødselshjælp og omsorg hos os i stedet for, men det er ikke lige til at overskue, når man nu har planlagt at føde et  bestemt sted.

Vi synes også at det er noget rod. Men alt andet lige er det bedre, at der står en fødestue klar som jordemoderen har gjort lidt hyggelig, end at hun bliver sat ud i et overfyldt venteværelse. Vi håber at Sonja og hendes mand også synes det, når de har vænnet sig til situationen og de nye omgivelser.

For fin til at presse

Kejsersnit hyppigheden er steget markant de seneste år. Fra at ligge på omkring 10%-14% for 25 år siden er kejsersnitfrekvensen i dag mellem 20% og 25% her i landet. I resten af verden er den steget endnu mere.

Nogen har ment at kvinderne hellere vil have foretaget kejsersnit, fordi man så selv kan bestemme datoen, og man kan skal ikke ligge med alle smerterne i mange timer. Englænderene har ment, at kvinderne også var blevet for "fine " til at ligge med rumpen bar og presse et barn ud. Der er unægtelig noget om at fødestillinger minder meget om en anden stilling vi allesammen i privathed indtager dagligt.

Sådan er det bare ikke. I en ny engelsek kæmpeundersøgelse har man spurgt kvinderne om de ønskede kejsersnit på forhånd uden nogen medicinsk grund. Det viste sig at kun 2% af kvinderne ønskede kejsersnit uden nogen medicinsk grund. Det viste sig også at de kvinder  der ønskede kejsersnittet langt overvejende ønskede det, fordi den første fødsel ikke var noget at skrive hjem om.

Grunden til den store stigning skal altså findes i andre årsagen. Kvinderne skal altså ikke stå til ansvar for den store stigning.

Fødselsforberedelse

Da min egen bror skulle have barn, spurgte jeg ham, hvor de skulle gå til fødselsforberedelse. Han svarede: "Gitte skal gå til noget på hospitalet, men jeg skal ikke gå til noget. Jeg kan sagtens kaste op og besvime uden at have gået til noget".

Den sved når man nu er en jordemoder de synes at alle skal gå til fødselsforberedelse. Ikke fordi man skal lære at stønne i takt eller "meditere sig ind til sine bløde værdier". Jeg synes  kort og godt at det må være rart at være, så forberedt, som man kan og være klar over, hvad der sker under fødseln og hvordan man bedst kan støtte og være parart, når man skal modtage sit nye lille barn.

Jeg skylder lige at sige at det er sjældent at fædre kaster op eller bevimer under fødslerne