|
Svineinfluenza, N1H1, Influenza A. Sygdommen har mange navne.
Det drejer sig om virusinfektion, som er en lidt anden type af de influenzaer, vi møder hver vinter. Denne influenzatype har udviklet sig fra en type som angriber svin til en type vi mennesker nu også kan blive smittet af. Dem der oftest angribes af influenza er hyppigst mennesker der i forvejen er svækkede enten på grund af alder eller sygdom. Denne nye form for influenza opfører sig dog en smule anderledes. Den angriber hyppigst yngre ellers raske mennesker. De hænger sammen med, at denne svineinfluenza er et type, som går under betegnelsen A.
Sidste gang vi her på vores breddegrader havde en A influenza epidemi var i 1958. Det betyder at mennesker, der er født før 1958 allerede har stiftet bekendtskab med en A influenza. Mennesker der er født efter 1958 har ikke været udsat for den slag smitte før, og har derfor ingen antistoffer mod netop denne type influenza, hvilket gør dem mere modtagelige for sygdommen i dag.
Symptomer
Svineinfluenza og almindelig influenza er langt hen ad vejen den samme sygdom, nemlig en virusinfektion som angriber i koppen med disse symptomer til følge
- Feber mellem 38 og 40
- Muskelømhed
- Hovedpine
- Træthed og kraftløshed
- Vejrtrækningsproblemer
- Snue
Sygdomme smitter ca. 1 døgn før der kommer symptomer til ca. 1 døgn efter symptomerne er ophørt
Den varer mellem 2-4 dage og går for de fleste over af sig selv uden behandling. Men igen, hvis man er svækket er man altid i risiko for a få et sværere forløb end raske mennesker hvis modstandskraft er i orden.
Influenzaen er som sagt en virus som overføres fra menneske til menneske gennem dråber der frigives ved host, nys og flåd fra næse og øjne. Virus transporteres via mikroskopiske dråber, der kan overleve nogen tid på hænder og dermed overføres til andre mennesker via nærkontakt fysisk kontakt som knus, håndtryk. Virus kan overføres til genstande som inficerede hænder har rørt ved som håndtag, tastaturer, kontakter og mange, mange andre steder.
Den bedste forebyggelse er derfor at nyse i albuebøjningen i stedet for i hånden. Vask hænder tit og oprethold en høj standart af hygiejne.
Hvis du er i en risikogruppe er det en god idet at undgå at blive smittet. Det vil sige at undgå tætpakkede menneskemængder og undlad at hilse med hånden på andre mennesker samt kys kun på dem du i forvejen kysser og krammer i din egen husstand.
Svineinfluenza og graviditet.
Tallene fra den øvrige verden, som har haft en bølge af epidemien over sig, viser at gravide er mere udsatte end den øvrige befolkning og at de også bliver mere syge. For det første fordi de jo er yngre kvinder, der er født senere end 1958 og som ikke har været udsatte for influenzavirus A i tidligere i deres liv. De har derfor ingen modstandskraft over for sygdommen. For det andet undertrykkes kvindens eget immunforsvar af graviditeten og dels fylder livmoderen så meget, at den fysisk skubbes opad og forhindre lungerne i at trække vejret normalt igennem. For det tredje findes sikkert også findes andre faktorer, som man ikke kender endnu.
I Danmark råder man derfor alle kvinder der er sidst i graviditeten til at undgå at blive smittet og til at søge læge, hvis de får nogle de før nævnet symptomer.
Behandling
Lægen eller lægevagten kommer ud og poder fra halsen og næsen for at konstatere om, der er tale om svineinfluenza. Hvis epidemien kører på sit højest, vil man undlade at pode, men blot igangsætte behandling.
I 1958 fandtes der ikke noget middel til at bekæmpe virusinfektioner. I dag har vi et relativt nyt middel der virker mod virus. Det hedder Tamiflu og mindsker infektionen og forkorter sygdomsperioden.
Det kan anvendes til alle, hvor influenza vil kunne forværre helbredet hos mennesker der i forvejen er svækkede af anden sygdom.
Gravide kan behandles i den sidste halvdel af graviditeten. I første del af graviditeten vil man helst undlade at give midlet, idet der ikke findes nok viden om, det skulle kunne skade det tidlige foster. Senere i graviditeten, hvor barnet er færdigdannet og hvor alle organer er anlagt, er faren for at der skal kunne opstå misdannelser meget ringe.
Hvis en gravid kvinde har svineinfluenza sættes hun i behandling med Tamiflu.
Hvis en gravid kvinde har eller mistænkes for at have svineinfluenza podes hun fra næse og svælg og sættes i behandling med Tamiflu indtil prøvesvaret foreligger. Behandlingen justeres efter dette.
Hvis een i kvindens husstand er smittet med svineinfluenza, sættes hun i behandling sammen med den syge.
Hvis een i husstanden mistænkes for at have svineinfluenza podes den person, man formoder er smittet samt den gravide. Begge sættes i forebyggende behandling indtil svaret på prøverne foreligger og behandlingen justeres derefter.
|