Overvægtige gravide

Denne artikel er skrevet af to jordemødre til deres kollegaer for at rette opmærksomheden omkring livsstil. Artiklen er skrevet på baggrund af et projekt, der skulle vise, om det var muligt at få overvægtige gravide kvinder til at deltage i tiltag, der kunne mindske overvægten, ved at styre vægtøgningen gennem graviditeten. Det var glædeligt at kvinderne var motiveret og jordemødrene fik meget brugbar viden om, hvad man kan gøre. Selv om artiklen er skrevet til fagfolk er den alligevel interessant, fordi den også viser at motivationen skal komme indefra og at kvinderne udmærket er klar over hvad de skal gøre, men bruger mange forskellige mekanismer for ikke at anvende den viden.

Indledning

På Frederiksberg Jordemodercenter blev der af to jordemødre i april 2004 til april 2005, iværksat et projekt for overvægtige gravide med BMI over 27.

Formålet med projektet var at begrænse vægtøgningen i graviditeten til 10 kg, samt at kvinden 6 måneder postpartum (PP) var nede på eller under prægravid vægt.

Kvinderne blev tilbudt et udvidet kontrolprogram, der omfattede individuel og gruppekonsultation hos to jordemødre, kontrol af fosterets vækst via ultralydsscanninger samt motionsvejledning hos speciallæge. Desuden var der i 22.uge vejledning hos diætist i grupper.

Efter fødslen var der barselsgruppemøde 6 uger postpartum(PP), speciallæge 4 måneder PP, og afsluttende jordemodersamtale 6 måneder PP.
Der blev samlet data vedrørende kvindens vægt før graviditeten samt 6 måneder PP. Desuden blev der indsamlet data om fødselsvægt, apgar score, pH og fødselsvarighed.

Endvidere deltog 12 kvinder i fokusgruppeinterview. I alt deltog 28 gravide i hele eller dele af undersøgelsesprogrammet.
I denne artikel vil de to jordemødre der har stået for projektet, nærmere beskrive, hvorledes det har været at yde jordemoderfaglig omsorg for netop denne gruppe af gravide kvinder. 

Den første kontakt, er kvinden motiveret?

Der er mange faktorer, der har indflydelse på om et sådant forløb bliver en succes.
I den første del af forløbet, er det afgørende at vurdere om kvinden overhovedet er motiveret for at deltage i projektet.

Alle kvinderne blev præsenteret kort for projektet i form af en lille pjece, tilsendt sammen med brevet om første jordemoderkonsultation.  Herefter blev tilbuddet uddybet ved den første individuelle jordemoderkonsultation.

Da kvinderne primært kom på grund af deres graviditet, blev projektet præsenteret som det det var; netop et tilbud om en god sidegevinst, der dog krævede at kvinden måtte være motiveret for at gøre et stykke arbejde omkring at begrænse sin vægtøgning. Til gengæld ville vi som jordemødre og resten af kvinderne i den gruppe hun havnede i, yde hende støtte gennem hele forløbet.

Vi prioriterede også en præsentation af hvilke holdninger vi selv havde omkring overvægt, og under hvilke rammer tilbuddet ville foregå gennem hele graviditeten og barselsperioden.

Vi oplevede at kvindernes motivation var meget forskellige steder i forhold til at deltage. Nogle var topmotiverede og var decideret gået efter netop dette tilbud, andre lidt mere søgende og usikre på hvad det var og hvor langt de ville gå, nogle havde endda brug for at tænke sig om en ekstra gang, om de nu også ville deltage. 

Vi forsøgte aldrig at overtale nogen til at deltage og vores erfaringer undervejs i projektet blev også, at kvinden kun skal deltage, hvis hun  er motiveret fra starten.
Vores oplevelse har været at den første jordemoderkontakt, hvor emnet drøftes har stor betydning for resten af forløbet.  Her afgør kvinden om tilbuddet tiltaler hende og bliver konfronteret med sin egen motivation for at deltage.

Ide`grundlag for projektet.

Inden vi overhovedet startede projektet havde vi nogle ideer til hvordan og hvorfor vi ville lave dette tilbud.

Da vi nærmere diskuterede og planlagde hvordan vi i praksis ville afholde tilbuddet, arbejdede vi os hele tiden rundt om hvordan man pædagogisk hjælper andre med at holde eller genvinde motivationen i forhold til det, den enkelte gerne vil.

Vi søgte ny viden om motivation, pædagogik og coaching, i diverse artikler og bøger, men bevidstgørelsen af vores egne grundholdninger til andre mennesker gennem diskussioner og erfaringer, har haft en altafgørende rolle.

Vi nåede frem til fire af hovedområder, der havde afgørende betydning for at vores arbejde med de gravide overvægtige kvinder lykkedes :

1. Når man bevæger sig så tæt på et andet menneskes problemområder, får man først overhovedet lov at se og røre dem, når man som mennesker respekterer hinanden og har tillid til hinanden. Gensidig tillid og respekt burde være tilsyneladende  selvfølgelige  faktorer i ethvert  samarbejde en jordemoder  har med en gravid kvinde. Vi erfarede dog, at der er forskellige niveauer, og at dette afgør hvor meget man bliver indviet i et andet menneskes problemområder.
2. At det er kvinden der selv arbejder med sin egen problematik, og at jordemoderens rolle er, at være hendes støtte og muse i denne proces. At støtte i denne sammenhæng, kan eksempelvis være, at fastholde kvinden i at det er hendes proces og kunsten som jordemoder er her, at flytte ”aben” tilbage til kvindens skuldre og synliggøre ansvaret. Et eksempel på støtte kan også være at konfrontere kvinden med, at hun ikke har nået sine egne mål og herefter spejle og guide hende i arbejdet med at opsætte nye. Det er vigtigt at kvinderne gives ideer og inspiration til livsstilsændring, og afgørende, at de samtidig ser og mærker, at de tager ansvaret for deres handlinger.
   Hvis man som jordemoder ikke har klarlagt sine egne holdninger i forhold til overvægt, og rollen i forhold til den gravide, kan disse situationer selvsagt let køre af sporet, da man bevæger sig meget tæt på et meget privat område og overvægt er et område der er belagt med tabu, skam og kontroltab.
3. Det er vigtigt at lokalisere hvad der motiverer den enkelte. Det kan være flere ting, men ofte en konfrontation med noget, der gør ondt eller noget der gør godt, i den enkelte kvindes liv. En bevidsthed om disse faktorer, betyder at kvinden  kan trække dem frem i de tilfælde, hvor hun mister sin motivation. Kvinderne brugte hensynet til deres børn meget. Eksempelvis at deres børn ikke skulle drilles med en tyk mor, eller at de selv kunne risikere livsstilssygdomme på sigt.
4. Vi valgte pædagogisk at arbejde udfra en metode hvor vi primært fremhævede det der lykkedes og nedtonede det der mislykkedes. Kvinderne vidste udmærket godt hvis der var gået noget galt, de var alt i alt meget hårde ved sig selv, hvis de indimellem ikke nåede deres egne mål. At fremhæve kvindernes styrke er af stor betydning, da denne gruppe ofte har lavt selvværd og utallige nederlag bag sig.

Ide`grundlag i praksis.

Den første gang kvinderne mødtes i gruppen, havde de som baggrund kun det til fælles, at de var gravide og overvægtige. Det var vores oplevelse at denne første gang kvinderne mødtes, var af afgørende betydning for det videre forløb.

Som jordemødre afstak vi nogle rammer for kommunikationen, fungerede som rollemodeller og katalysatorer for hvorledes dialogen var.

Eksempelvis blev det aftalt at der var tavshedspligt i gruppen. Ligeledes blev kvinderne bedt om at tænke over hvor meget de ville dele med gruppen, og vi aftalte at der skulle udvises respekt og omsorg for hinanden.

I det videre forløb mødtes kvinderne i gruppen og fik i denne forbindelse også en individuel undersøgelse og samtale.

I gruppen tog jordemødrene foruden er graviditetsrelateret tema også et tema med relation specifikt til overvægt op. Overvægtsrelaterede temaer kunne eksempelvis omhandle selvværd, selvopfattelse af at være overvægtig, succes og fiasko i kampen mod overvægt, bevidstgørelse og ansvarsplacering i arbejdet mod overvægt, oplevelsen af tabuemnet overvægt.

Som regel var det kvinderne der førte ordet, når først jordemoderen havde kastet et par stikord på bordet. Jordemoderen fungerede herefter som en tovholder, der tilgodeså, at alle der ønskede det, kom til orde, samt holdt kursen omkring emnerne, hvis kvinderne bevægede sig for langt væk fra fokus.

I de individuelle samtaler kom jordemødrene ofte et spadestik dybere i forhold til den enkelte kvindes problemområder. Foruden den almindelige jordemoderundersøgelse, blev der som udgangspunkt aftalt et mål for vægtøgningen og hvorledes kvinden ønskede at nå sit mål.

Delmål blev diskuteret og nedskrevet fra gang til gang, så kvinden synliggjorde for sig selv, hvad planen var og hun derved kunne fastholde sine egne målsætninger. Det er klart, at der i disse situationer indimellem opstod frustration og her kom det os som jordemødre til gode, at vi var afklarede med vores roller og holdninger. På denne måde  tog vi ikke rollen som den kontrollerende og strenge myndighed på os, man fastholdt at være den støttende og inspirerende person i kvindens eget vægtforløb.

Fremtid

Udfra de kvantitative resultater har projektet været en succes, da der var et fald i BMI fra 32,6 prægravidt til 29.4, 6 måneder post partum.

Kvinderne udtrykte generelt stor tilfredshed med at deltage i tilbudet. Enkelte efterlyste dog at jordemødrene gerne måtte presse dem mere i at fastholde egne mål.

Kvinderne mente at det var af stor betydning for tryghed og motivationen, at de var i gruppe med ligestillede. Dog efterlyste de et struktureret motionstilbud for gruppen, som der i det bestående tilbud ikke har været afsat ressourcer til.

Jordemødrene oplevede at den beskedne afsatte tid, til tider var en begrænsning for at kunne afdække kvindernes individuelle problematikker. Mere tid vil formentlig være en medvirkende faktor, til at opnå bedre resultater.

Respekt skaber tillid. Tillid tager tid.

Resultatet af projektet.

Der var en gennemsnitlig vægtøgning på 11,9 kg, hvilket er 1,9 kg over det mål der var sat.Der var et fald i BMI fra 32,6 prægravidt, til 29,4, 6 måneder postpartum Apgarscore, pH og fødselsvarighed lå indenfor normalområdet. Fødselsvægten lå 260g over gennemsnitte for Frederiksberg Hospital (FH) i år 2005, og indgrebsfrekvensen lå på niveau med gennemsnittet for FH i 2005.

Det var af stor betydning for tryghed og motivationen til at begrænse vægtøgningen, at kvinderne var i gruppe med ligestillede.Efter individuel vurdering måtte jordemødrene gerne presse nogle af kvinderne mere i at fastholde egne mål.Der bør tilbydes et struktureret motionstilbud, så kvinderne lettere kan følge sundhedsstyrrelsens vejledninger.