
Fødestol

Fødsel på fødestol

Stående

Halvtsiddende

Knæalbue leje

Hugsiddende

Liggende sideleje

Par
Der findes en mængde forskellige fødestillinger. Alle har deres fordele og ulemper.
Fødestillingen kan have betydning for fødselsforløbet.
Fødselsmekanismen, som det kaldes, består af 3 elementer, som er bækkenet, veerne og barnet. Disse 3 elementer skal spille sammen, for at fødselsforløbet kan forløbe tilpas hurtigt og uden problemer. Hvis en af komponenterne ikke fungere optimalt, kan fødestillingen hjælpe med til at støtte den svage del af mekanismen.
- Bækkenet (både bækkenknoglerne og bækkenbund, skede og mellemkød)
- Veerne
- Barnet
Bækkenet
Kvinders bækken knogler danner tilsammen et mere rummelig omkreds end, hvad man ser hos mænd. Dog kan kvinders bækkener også være forskellige. Nogle har dybe og smalle bækkener andre brede og runde. Bækkenets facon betyder i det store hele ikke noget. Et stort barn kan smyge sig ud gennem et lille bækken, og et lille barn kan stille sig på tværs i et stort bækken. Hvis man har et smalt bækken, er det en god ide at vælge en oprejst fødestilling for eksempel på en fødestol eller en stående fødestilling. Hvis man har bækkenløsning eller smerter i bækkenet kan sådanne fødestillinger også være formålstjenlige. Et alternativ kan også være en liggende stilling hvor man ligger ligge på siden, med det ene ben løftet. Det aflaster ryggen, men kræver lidt mere muskelkraft at presse barnet ud.
Veerne
Livmoderen er en hul muskel, som trækker sig sammen i veer med regelmæssige mellemrum. Veer kan være forskellige i styrke og hyppighed. Nogle har svage veer, andre kraftige, nogle har 2-4 veer i en serie andre har veer som ”perler på en snor”. Hvis veerne åbner livmodermunden jævnt er det lige meget, hvordan veerne er, men hvis veerne af en eller anden grund ikke er kraftfulde nok til at presse barnet ud, kan fødestillingen have en betydning. Igen er oprejste fødestillinger gode idet man i disse inddrager tyngde kraften. Halvsiddende enten i sengen eller på fødestol hugsiddende med sin partner som støtte er alle eksempler på halvsiddende fødestillinger.
Barnet.
Barnets stilling i livmoderen har betydning for fødselsforløbet. Hvis barnet står optimalt i fødselsvejen, står det med hovedet nedad med nakken fortil og hagen bukket godt ned mod brystet. På den måde fylder barnets hoved mindst. Hvis barnets hage ikke er bukket helt ned mod brystet fylder hovedet mere, og der skal mere kraft til at presse barnet ud. Barnets hoved kan også stå lidt drejet så nakken ikke peger lige opad, men til den ene side. Dette forsinker også fødselsprocessen. I de tilfælde kan det være en god ide at vælge en fødestilling, hvor man står på knæ og albuer i det der kaldes knæalbue leje, enten til barnet har drejet sig eller lader sig føde.
I mange kulturer verden over føder kvinderne hugsiddende. Det er naturligt for dem, da meget af deres daglige arbejde foregår på jorden i hugsiddende stilling. Stillingen er optimal fordi barnet hjælpes ned at tyngdekraften og fødselsvejen er mere direkte nedad end, hvis man ligger ned. I vores kultur har vi ikke tradition for at sidde på hug, derfor er det for de fleste svært at sidde på hug i mere end få minutter ad gangen, men fødestillingen er god.
|