Nyheder

  17-03-2010
BabySnart udgiver bogen "Fødselsforberedelse i vand"
FØDSELSFORBEREDELSE I VAND er en bog om et emne som er mere og mere oppe i tiden.
  17-09-2009
Nybagte mødre glemmer præventionen
Hver tiende abort, der foretages i Danmark, er på en kvinde, der har født inden for det seneste år, skriver magasinet Forældre&Børn Baby i dag.
  19-08-2009
Gravide tilbydes de nu vaccine mod svineinfluenza (N1H1 / Influenza A)
Sundhedsstyrelsen har nu besluttet at tilbyde alle gravide vaccination mod svineinfluenza (influenzaA / H1N1).
Flere nyheder   
Logind




Hvorfor skal jeg registrere mig? Vores BabyMeter er en god måde at dele din graviditet med andre, ved at registrer dig får du gratis adgang til denne feature.
Mere om registrering   

Mary Ann

Skrevet af Dorthe Taxbøl   
Friday 21. November 2008 10:39

Hvis naturen fil lov at gå sin gang uden indblanding fra menneskenes side, ville der blive født flest børn i forårsmånederne. Men da kvinder i dag i en vis udstrækning kan planlægge graviditet er en af de største topscorer indenfor fødsler maj måned.  Der kan vi også mærke på vores fødeafdeling. Allerede nu er alle pladser besatte, så vi må afvise de kvinder der ønsker at føde her, men som ikke ”hører til hos os.

Alle konsultationer er fuldt bookede så selv jeg, der mest har administrativt arbejde, følger nogle kvinder gennem deres graviditet.  En af disse kvinder er Mary Ann. Hun kommer fra Scotland og venter sit første barn. Jeg havde til konsultationen første gang i forrige uge.

Hun ville tale med mig om fostervandsprøve. Hun havde nemlig forstået, at man skulle have foretaget en sådan prøve, hvis man er fyldt 35 når man bliver gravid.  Fostervandsprøven er for så vidt udgået og erstattet af en nakkefoldsscanning og en blodprøve (doubletest). I fostervandsprøven undersøger man barnets kromosomer for at se, om det ventede barn skulle lide af mongolisme (Downs Syndrom). Prøven har de ulemper at den skal tages relativt sent i graviditeten i 17-20 uge og at man skal stikke en nål helt ind til barnet for at tage fostervand ud. Desuden tager det en uges tid at få svar på prøven, fordi de udhentede celler først skal dyrkes. Der er en risiko for abort ved indgrebet på ca. 1 %. Tidligere var det kvinder over 35 år der blev tilbudt en sådan undersøgelse, fordi hyppigheden af børn der lider af mongolisme afhænger af moderens alder. I dag kan undersøgelsen for mongolisme finde sted mellem 11 og 13. graviditetsuge ved hjælp af en ultralydsscanning og en blodprøve.

Alle kvinder tilbydes nu denne undersøgelse og hver enkelt kvinde får dermed en personlig beregning for at bedømme hvor stor hendes personlige risiko er for at føde et barn med mongolisme. Prøven er 98 % sikker og der er ingen risiko forbundet med prøven. Mary Ann bestilte straks tid til en nakkefoldsscanning.  Vi aftalte at hun skulle ringe til mig hvis hun var i tvivl om noget omkring svaret på undersøgelsen. Desuden aftalte vi at vi skulle mødes igen om nogle måneder.

Vær den første til at kommenter denne artikel comment

Lillesøster

Skrevet af Dorthe Taxbøl   
Saturday 15. November 2008 13:29

Familiens lillesøster er blevet født på stue 3 for nogle få timer siden. Far har været hjemme at hente de to større brødre på 8 og 5 år. De er en smule beklemte ved situationen og står andægtigt og vandkæmmede uden for døren til stuen.

Et times tid efte er de anderledes løsslupne. De har set at deres mor er der endnu,og lillesøster er ikke nær så interessant mere. Hun kan ikke konkurrere med saftevandsmaskinen ude på gangen. Far er i gang med at pakke lillesøster sammen og mor er kommet op og har fået badekåbe på. Familien er på vej til barselafdelingen. Drengen på 5 kigger op og ned af sin mor og siger så” Når nu babyen er kommet ud, hvorfor er din mave så ikke væk?. Det sagde du at den ville”. Mor smiler en smule, og opgiver videe forklaringer. Det har været en hård nat.

Vær den første til at kommenter denne artikel comment

Ve-kage

Skrevet af Dorthe Taxbøl   
Thursday 6. November 2008 15:49

engang imellem er der en, der har fulgt det gamle husråd om, at man kan sætte fødslen igang ved at drikke et stort glas Amerikansk Olie. Det virker vestimulerende. Ingen tvvl om det. Tarmsystemet går nærmest i panik og det sætter livmoderen igang også. Men jeg skulle hilse og sige, at det er ingen "dans på roser" at have tyndskid samtidig med at man har veer. Nå, men som sagt, der er heldigvis langt imellem dem, der vover forsøget.  Der findes dog en anden metode, der siges at virke. Lidt på samme måde med at aktivere tarmsystemet ,som igen aktivere livmoderen. Det er denne ve kage. Opskriften er som følger:

4 æg

1 dl sukker

300 g margarine eller smør

230 g mel

300g chokolade

1. spsk cacao

1 tsk baepulver

200 gram kokosmel

i håndfuld rosiner

1,5 del stærk kaffe.

Fremgangsmåde

Smør og sukker røres sammen. Æggene tilsættes et af gangen. Mel, cacaopulver og  bagepulver røres i .  Halvdelen af chokoladen smeltes i kaffen. Rosiner og kokos tilsættes.  Blandingen røres i  dejen. Hældes i en smurt springform. Bages ved 180 grader forvarmet ovn i ca 1 time. Når kagen er afkølet smeltes resten af chokoladen og fordeles over kagen.

Hvis den ikke virker så er tiden gået med det, og den smager ganske godt.

 

Vær den første til at kommenter denne artikel comment

Familiesammenføring

Skrevet af Dorthe Taxbøl   
Wednesday 29. October 2008 09:56

Shereena  kom på fødegangen en aften. Hun venter sit 3 barn. Hun har to små børn på henholdsvis 4 og to år. Veerne gik i gang et  uges tid før terminen og hun kom på fødegangen.

Shereena var dog ikke i "rigtig" fødsel endnu. Hun var ikke begyndt at åbne sig, men veerne var smertefulde for hende. Jordemoderen foreslog at hun blev natten over for at se, om fødslen ville gå i gang i løbet af natten, og hun kunne så få noget smertestillende. Det var Shereena med på, men nu var det bare sådan at faren til alle børnene i høj grad var utryg ved at skulle være alene med de små, så  Shereena ville ikke lade ham have børnene selv.

De blev  derfor puttet  på vores barselstue sammen med mor, der fik morfin  som smertelindring. Små børn og morfion er to modsatrettede faktorer på en fødegang. Hvis moren skal have gavn af smertelindringen skal der være ro, så hun kan hvile. To børn på 2 og 4 år et fremmed sted, er lige det modsatte. Derfor blev mormor hentet til at tage sig af børnene. Altså med andre ord blev familien ført sammen på barselstuen.

Vi lukkede døren ind til familien og håbede at Shereena kunne få fred for sine "småveer". Næste morgen havde familien sovet nogenlunde og de gik alle hjem efter en interessant nat. Shereena er stadig gravid.  Der blev dog lavet en aftale med mormor om, at hun skal passe de to børn når Shareena virkelig går i fødsel. 

Vær den første til at kommenter denne artikel comment

Double up!

Skrevet af Dorthe Taxbøl   
Wednesday 22. October 2008 12:26

Karoline og Leo er lige kommet til Danmark efter et længere ophold på Island. Karoline var blevet gravid. Hun er 18 en halv uge henne i graviditeten, da hun kommer til gennemscanning. Forventningerne var store, og begge parter glædede sig enormt til at se et billede af deres kommende barn.  Karoline kom op på briksen. Scanningssygeplejersken scannede først hen over maven og fandt et fint barn med hoved, krop, fine arme og ben med både fingre og tær.

 

Leo kigger nøje på billedet for at måske se barnets køn.. ”Er det moderkagen der glider hen foran” spørger han nysgerrigt. Sygeplejersken undlader at sige noget og scanner videre. Der bliver en kort pause, hvorefter hun siger.” Kan du se hovedet der?” Spørger hun. Parret nikker, derefter fører hun scanneren lidt ud til den ene side, hvorefter der kommer et nyt hoved til syne. ”Vender den sig om så hurtigt?” spørger Leo igen, samtidig med at noget begynder at dæmre. ”Tillykke, I skal vist have tvillinger” siger sygeplejersken. Karoline og Leo fatter ingenting. Sygeplejersken scanner derefter tålmodigt begge børn igennem, og den er god nok. Karoline og Leo venter tvillinger.

 

De var glade, men en smule blege da de gik hjem for at fordøje nyheden.

Vær den første til at kommenter denne artikel comment

Blødning

Skrevet af Dorthe Taxbøl   
Sunday 19. October 2008 16:43

Vi ber´altid kvinderne om at ringe til os på fødegangen inden de ankommer. På den måde har vi tid til at finde journalen frem og orientere os om, hvem det er der er på vej, og om graviditeten har været normal, eller om der har været ting vi skal  tage særlig hensyn til.

I ganske få tilfælde er vi med det samme meget opmærksomme, nemlig i de situationer, hvor kvinden fortæller at hun bløder. Sådan en episode  var der forleden dag. Samtidig mens kvinden fortæller sit CPR nummer og fortæller, hvorfor hun ringer, finder en anden journalen frem.

Hun meddelte at hun blødte kraftigt. Vi var straks på mærkerne og begynder at kalde lægen til fødegangen, så hun kan være parart når kvinden kom. Vi var lige ved at rekvirere en ambulance også, da det gik op fra jordemoderen at det ikke var fra skeden at kvinden blødte, men fra næsen. Det er ikke nær så problematisk. Mange kvinder får fortykkede slimhinder, som kan være irriterende i næsen. Slimhinderne er fulde af små blodkar, der let bløder, hvis man for eksempel pudser næse eller river sig en smule i næsen.

Kvinden havde blot fået  kraftig næseblod så de almindelige råd om at lægge nakken lidt bagover og  komme is på næsen kunne ordnes i telefonen. Vi fik ikke brug for hverken læge eller ambulance dennegang.

Vær den første til at kommenter denne artikel comment

Termostaten er i uorden

Skrevet af Dorthe Taxbøl   
Tuesday 14. October 2008 13:58

Frakkerne er fundet frem af skabene og huer og vanter er nødvendig beklædning, i al fald om morgenen. Det er helt sikkert, at vi går mod vinter. Dog skulle man tro at mit kontor lå under varmere himmelstrøg. Vinduet på kontoret vender ud mod indgangen til jordemodercenteret ,så jeg kan se de gravide kvinder komme til jordemodercheck.

De har hverken hue eller vanter med, og frakken står piv åben ind til en tynd sommerkjole eller en t shirt. Ved siden af går ofte en mand med jakken knappet godt op i halsen. Hormonerne spiller igen ind. kvinder der før var kuldeskære og dårligt kunne holde varmen selv i højsommeren oplever som gravide, at det er fint, hvis der er 16 grade i stuen.

Samlevere kan godt fine en ekstra trøje frem, for det er ikke en mulighed at skrue op for varmen, hvis man spørger fruen for hun får hurtigt regulære "hedeture"

Vær den første til at kommenter denne artikel comment

Blomster med hjem fra barselsgangen

Skrevet af Dorthe Taxbøl   
Thursday 9. October 2008 21:02

I formiddags mødte jeg en lille familie på vej ud fra barselgangen. Faren bar stolt sit lille barn ud til den ventende bil. Barnet sov trygt og faren strålede over hele hovedet. Moren kom bagefter. Hun så en kende træt ud og hun gik ikke så frisk til som hendes mand. Hun bar en stor taske og  et par store  lyserøde buketter.

Der var ingen tvivl om at buketterne var helt friske og uhyre flotte. Der var overhovedet ingen grund til IKKE at tage dem med hjem. Men jeg tænkte alligevel på det gamle ord om at, hvis man tager blomster med hjem fra hospitalet, så betyder det at man kommer igen snart. Jeg er ikke helt sikker på at på at moren  i familien ville være helt enig i den spådom.Men jeg synes jo, at det er en god afdeling at vende tilbage til.

Vær den første til at kommenter denne artikel comment

Fødselsdagsgaven

Skrevet af Dorthe Taxbøl   
Sunday 5. October 2008 19:34

Roald fyldte 30 år i går lørdag den 4 oktober. Da fødselsdagen faldt på en lørdag, var der lagt op til en stor, dejlig fest. 45 venner og familiemedlemmer var inviteret. Men Roalds kæreste var gravid og skulle føde om 3 ½ uge. Men ak i går morges vågnede Mie op med vandafgang.  Parret håbede at veerne ville holde sig i ro, så de kunne nå festen inden hun gik rigtig i fødsel. Et check på fødegangen viste, at det ville der være en god chance for.

Men, nej, Mie fik veer ved 14 tiden. Kl. 17 måtte de på fødegangen. Mellem Mies veer fik Roald  sin bror til at være vært ved festen.  Det var nemlig for sent at aflyse mad, festlokaler, musik med  mere. Kl. 20.20 fødte Mie. kl. 23.30 ankom Roald til resten af sin 30 års fødselsdag. Af naturlige årsager kunne han ikke medbringe sit livs bedste fødselsdagsgave: En datter på 50 cm og 3050g

Vær den første til at kommenter denne artikel comment

Ups!!

Skrevet af Dorthe Taxbøl   
Tuesday 30. September 2008 19:46

Inde på barselstuen ligger en lille nyfødt dreng i lyserød sparkedragt i armene på sin undrende forældre.

Forældrene er hverken farveblinde, eller har ønske om at opdrage deres søn som transvestit. Næ, det er reslutatet af fire uafhængige scanninger, der alle som een forkyndte, at det barn man ventede var en lille prinsesse.  Sådanne hårde facts kan man som vordende forældre ikke sidde overhørigt, så der er (stor) købt ind i lyserødt og lilla og børneværelset er malet pink og rosa.

Forældrene troede da heller ikke deres egne øjne da deres søn kom til verden. Han er er flot lille fyr med "udstyret" i orden, så der er ikke noget at tage fejl af. Det er en dreng.

På en eller anden måde er det lidt hyggeligt, at der stadig er hemmeligheder tilbage i graviditeten, selv om det er sjældent nu om dage.

Vær den første til at kommenter denne artikel comment

Resultater 61 - 70 af 120
Brugerbetingelser | Privacy | Om Dorthe Taxbøl | Kontakt Os
Copyright 2007 - 2009 BabySnart ApS