 |
| Hvorfor skal jeg registrere mig?
Vores BabyMeter er en god måde at dele din graviditet med andre, ved at registrer dig får du gratis adgang til denne feature.
|
 |
|
|
|
 |
|
Skrevet af Dorthe Taxbøl
|
|
Tuesday 17. February 2009 17:46
|
|
Bare lige en stille undren over, at der i denne nfluenza epedemi, hvor mange mennesker har måtte bide i græsset og gå i seng med værkende led , ømme muskler, snue, ondt i halsen, røde øjen og feber, at der så ikke er nogle af de fødende, der har influenza mens de føder. Der sker nemlig næsten ikke. Kvinderne får godt nok influenza ligesom alle andre. men der ser ud som om, at de først går i fødsel når influenzaen er ovestået. Mon der er nogen der har undersøgt hvordan det kan være?
|
|
|
|
|
|
Skrevet af Dorthe Taxbøl
|
|
Tuesday 10. February 2009 10:39
|
|
Jeg skulle til London først på ugen for at besøge nogle store fødeafdelinger for at se, hvordan de havde delt afdelingen op, så det ikke blev "fødefabrikker" med mellem 5500 og 7000 fødsler årligt.
Alting var timet og tilrettelagt hjemmefra. Vi var en gruppe på 14 der skulle af sted kl. 06,45 om morgenen. Så vidt så godt. Flyveturen var fin, men aldrig så snart vi kom ind i lufthavnsbygning før problemerne meldte sig. Det havde nemlig været snevejr og det sneede stadigvæk. Det resulterede i at INGEN kunne komme fra lufthavnen og ind til byen. Hverken toge eller busser afgik og taxaerne ville ikke køre ind på grund af vejenes tilstand.
Efter et par timer lykkedes det os at finde et lokalt taxaselskab, der ville binde an med opgaven. Turen ind til London tog små 5 timer. Kun et spor farbart fra den anden store lufthavn. Lastbiler holdt på kryds og tværs og spærrede vejen. 5,5 timer tog det at komme ind til centrum og hotellet. Så begyndte aflysningerne at strømme ind. Mødet med sundhedsstyrelsen blev aflyst. Ingen til at møde os på hospitalerne fordi personalet blev beordret hjem inden mørkets frembrud og næste kraftige snefald kom. Restauranten hvor vi skulle have spist middag sammen og hører om de forskellige møder blev afmeldt på grund af manglende personale. Altså en dag med spildt af tid. Forsøget på at gå ud at shoppe blev stoppet fordi forretningerne lukkede mellem 14 og 15 så personalet kunne komme hjem mens det var lyst.
Næste morgen var det klart frostvejr med deraf følgende glatte veje. Vi overholdt én af vores aftaler på et hospital, men de personer der skulle møde os var meget forsinket på grund af glatte veje. Vi måtte afkorte besøget for at nå i lufthavnen for at komme med et fly der måske afgik.
|
|
|
|
|
|
Skrevet af Dorthe Taxbøl
|
|
Thursday 29. January 2009 16:11
|
|
Her til morgen mødte jeg en lille lidt træt familie. Far, mor storebror og en lille ny lillesøster i babylift. Familien var på vej hjem. Lillesøster var kommet til verden lige før midnat og nu, omkring kl. 8, havde far været hjemme for at hente storebror, så de sammen kunne hente mor og lillesøster.
Familielivet med et nyt medlem kan begynde. Mor så frisk nok ud, men var selvfølgelig træt. Jeg spurgte hende, om hun var klar til at gå hjem. Hun svarede ”: Jeg kan ikke holde ud at skulle være væk fra den store dreng, Så jeg vil meget hellere hjem, jeg kan alligevel ikke slappe af herinde”.
Hun fortalte i øvrigt at hun også havde født ambulant første gang.
Jeg er meget interesseret i at høre din mening. Netop din mening kan være med til at skabe fremtidens tilbud til fødende kvinder. I disse år bliver fødselshjælpen tilrettelagt for hele landet i de forskellige regioner. Mig bekendt er ingen kvinder der skal bruge fødsel tilbuddet blevet spurgt hvad hun og hendes familie mener. Giv mig dit input så vil jeg forsøge at præge udviklingen gennem de kanaler jeg kan.
Link til debat om ambulat fødsel
|
|
|
|
|
|
Skrevet af Dorthe Taxbøl
|
|
Tuesday 27. January 2009 13:36
|
|
Jeg har undret mig over at jeg ikke hørte fra en bestemt gravid. Vi har indkaldt hende flere gange til 1. jordemoderundersøgelse. Men hun kom altså ikke. Så i går modtog jeg en mail fra hende, om at hun ikke kan modtage vores tilbud da hun og hendes mand har fundet drømmestedet i Nordsjælland, så hun var flyttet for nogle uger siden . Herligt for dem. Det fik mig til at tænke på, at der nok ikke findes et tidspunkt i livet, hvor folk flytter mere, end når de venter barn. Det er der jo mange gode grunde til, men alligevel, barnet er jo strengt taqget ligeglad med hvor det bor de første år. Det er som om at et barns ankomst får folk til endelig at tage en beslutning om af udskifte bopælen til noget andet, hvor der har mere plads,l bedre beliggenhed, er billigere, eller mange andre grunde ,som sikkert har været på tale tidligere. Men når barnet så er på vej så er det "op med teltpælene" til noget andet. Trangen til at give sit barn det allerbedste i hele verden er en fantastisk drivkraft.
|
|
|
|
|
|
Skrevet af Dorthe Taxbøl
|
|
Tuesday 20. January 2009 15:00
|
|
Jeg kom gående i morgenmørket lidt i halv otte. Jeg så en bil blive temmelig nonchalant parkeret nedenfor trappen til fødegangen. Chaufføren åbnede døren ind til bagsædet og ud kom der mærkværdige lyde. I det samme kom en hvidklædt personalemedlem ud fra fødegangen og vi nåede bilen nogenlunde samtid med, at kvinden på bagsædet fødte sin lille søn. Det var temmelig akavet at få barnet fisket frem for at kunne afnavle, for kvinden havde ikke nået at få bukserne af. Barnet skreg i vilden sky, sikkert fordi det var koldt at komme ud i verden. Det blev dog hurtigt pakket ind i nogle varme håndklæder. Næsten hele personalet fra fødegangen deltog i løjerne så det gik stærkt med at få moderen og den nyfødte ind i varmen, hvor barselsopholdet kunne tage sin begyndelse under mere rolige forhold. Det tog noget inden den chokerede far og mor faldt så meget til ro, at de kunne nyde deres nyfødte søn.
Kvinden var førstegangsfødende. Det er sjældent at man ikke kan nå ind på fødegangen, men det sker altså.
Alle har det godt og drengen stortrives, trods strabadserne fra sin ivrige entre
|
|
|
|
|
|
Skrevet af Dorthe Taxbøl
|
|
Monday 12. January 2009 14:27
|
|
Godt nytår.
Håber at alle nu er godt igang med det nye år. På fødegangen er vi klar til et nyt virksomt år. Alle julestjernerne er pillet ned og alle de røde hjerter for hvert barn der blev født i julemåneden er taget ned. Og årets første babyer er født og har begyndt livet i deres respektive familier
Nytårsnat var der lagt op til lidt god mad og kransekage til kollegaerne på arbejde. Det måtte dog vente fordi alle de, som ikke fødte i julen ventede til det nye år blev skudt igang. Hele 4 børn blev født den nat. Det blev til ialt 1834 børn i 2008 Vi er ret stolte af at så mange valgte at føde hos, som er det lille fødested uden så mange faciliteter. Og tilmed har en tilfredshedsundersøgelse på Netbaby vist at vi er det mest populære fødested. Det er en god begyndelse som vi glæder os til at føre videre.
|
|
|
|
|
|
Skrevet af Dorthe Taxbøl
|
|
Thursday 25. December 2008 16:54
|
|
Den sidste uge inde jul har mange højgravide kvinder gået og bævet for ikke at føde selve juleaften. Jule er hektisk nok uden også at skulle føde, og tilmed at skulle holde børnefødslsdag, med alt hvad dertil hører i årene fremover.Der er ikke noget at sige til, at nogen har klemt benene sammen de sidste døgn.
Der kom dog 3 julebørn til verden den 24. Sunde raske børn der kan se frem til mange juleaftner med fødselsdagslagkage og julemad på samme dag samt et orgie af gaver fra den tidlige morgestunde.
Fødegangen er et magisk sted især juleaften. De "uheldige" der har vagten juleaften bliver forkælet af kollegaerne med små julegaver. Hospitlaet levere julemad og der er faktisk temmelig hyggeligt. Der er noget ganske særligt over julevagten og meningen fra den gamle salme "Et barn er født" får den helt rette mening her.
Glædelig jul
|
|
|
|
|
|
Skrevet af Dorthe Taxbøl
|
|
Wednesday 17. December 2008 13:34
|
Julen nærmer sig med hastige skridt. Hvad skal man finde på af julegaver? Spørgsmålet kan frustrere selv den bedste. For gaven skulle jo gerne være meget personlig og original. Her er en ide der opfylder begge dele.
Fremstil en torso af den gravide mave. Den kan dekoreres og hænges op på vægge. Den er let at fremstille og den er billig.
Fremgangsmåde. :
Gå på apoteket og køb 10 ruller gips. Læs på pakken, hvordan du skal anvende gipsen.
Ifør dig en gammel t-shirt. det er nemmest hvis du har en til at hjælpe dig. Rul gipsbandagerne rundt om din mave og brystet til hele din krop er dækket. Jo flere lag du bruger jo stærkere og mere holdbar bliver "skulpturen". Du kan også lægge gipsen direkte på kroppen, men vær opmærksom på at gipsen bliver varm når den bliver våd. Du kan mærke varmen, men den bliver ikke så varm at den brænder dig. Smør kroppen ind i vaseline først så er gipsen nem at tage af, når den er størkner.
Når gipsen efter nogel minutter er størknet skal den klippes af i begge sider. Det kan man ikke gøre selv.
Klip derefter kanterne fine og sæt evt kanter på af resten af gipsbandagerne.
Når torsoen er helt tør kan den males. jeg har set både blomstrede og ensdarvede torsoer og sågar en der var muselmalet. Kun fantasien sætter grænser.
Vi kan også købe et kit fra f.eks Sneglehuset.dk (Billedet stammer herfra)
|
|
|
|
|
|
Skrevet af Dorthe Taxbøl
|
|
Monday 1. December 2008 20:51
|
|
Det er sjovt som nogen ting overlever. Da jeg selv gravid for over 30 år siden skulle man medbringe en urinprøve til jordemoder og lægeundersøgelser. Helst morgen tis. Det var de færreste der gik på apoteket og anskaffede sig et urinprøveglas. Næ, man tog et syltetøjs- eller pillegals, som man vaskede af og pakkede ind i en plastikpose, så det ikke skulle løbe ud i tasken, hvad det af og til gjorde.
I dag er det sådan at man selv undersøger urinen for sukker og æggehvidestoffer, når man ankommer til jordemoder eller lægekontrol. Forleden dag ringede en af jordemødrene til mig og sagde: "Er du klar over, at der stadig står i vores indkaldelsesbrev, at kvinderne skal medbringe en urinprøve?". Noget forbløffet måtte jeg konstatere ,at hun havde ret. Jeg havde troet at det var afskaffet for længe siden. Hun havde lige haft en kvinde der havde haft et syltetøjsglas med en sjat urin i bunden. Kvinden var meget uforstående for at vi ikke skulle prøven, når hun nu havde haft alt det besvær.
Sætningen er nu slettet fra indkaldelsesbrevet, så nu er det slut med tis i tasken.
|
|
|
|
|
|
Skrevet af Dorthe Taxbøl
|
|
Tuesday 25. November 2008 18:56
|
|
I dag da jeg kiggede bunken igennem med henvisninger, om kvinder der ønsker at føde hos os, faldt mit øje pludselig på et henvisning med et særligt navn. Det var een jeg kendte. En af medarbejderne i afdelingen, havde åbenbart en sød hemmelighed. Jeg gik hen til hende og ønskede tilykke. Det vise sig sådan set, at jeg var een af de få der ikke vidste noget. Nogle af medarbejderne havde rottet sig sammen for at se, om jeg overhovedet så på navnene, når jeg så på hevnisninger. Nå, men det gjorde jeg altså.
Jeg spurgte den glade, kommende mor om, hvad hendes store pige på omkring 4 år havde sagt til, at hun skulle have en lillebror eller en lillesøster. Hun havde svaret: "Jeg er ligeglad om det bliver en lillebror eller lillesøster, når bare det er en pige!".
Så kom det på det rene.
|
Resultater 51 - 60 af 120
|
 |