Nyheder

  17-03-2010
BabySnart udgiver bogen "Fødselsforberedelse i vand"
FØDSELSFORBEREDELSE I VAND er en bog om et emne som er mere og mere oppe i tiden.
  17-09-2009
Nybagte mødre glemmer præventionen
Hver tiende abort, der foretages i Danmark, er på en kvinde, der har født inden for det seneste år, skriver magasinet Forældre&Børn Baby i dag.
  19-08-2009
Gravide tilbydes de nu vaccine mod svineinfluenza (N1H1 / Influenza A)
Sundhedsstyrelsen har nu besluttet at tilbyde alle gravide vaccination mod svineinfluenza (influenzaA / H1N1).
Flere nyheder   
Logind




Hvorfor skal jeg registrere mig? Vores BabyMeter er en god måde at dele din graviditet med andre, ved at registrer dig får du gratis adgang til denne feature.
Mere om registrering   

vask hænder

Skrevet af Dorthe Taxbøl   
Tuesday 20. October 2009 11:18

 

Det er nu influenza epidemien begynder, for nu begynder efteråret med alle mulige former for snot, host og nys. Gravide er mere udsatte for at få H1N1(svineinfluenza). Og virus overføres via dråber der kommer fra mund og næse og overføres vis hænder. Derfor er der god fornuft i at vaske hænder hyppigt.

Husk at vaske hænder når du kommer hjem fra byen eller arbejdet.

Vask hænder inden du begynder madlavning, eller begynder at spise.

Vask hænder efter host/nys efter at have trykket andre mennesker i hånden.

Vask hænder efter toiletbesøg eller har hjulpet eventuelle børn med toiletbesøg.

Vask hænder når du har hjulpet et barn med at pudse næse, eller selv har pudset næse

 Se i øvrigt sundhedsstyrelsens lille video om, hvordan man vasker hænder på den rigtige måde.

Husk hvis du ikke har mulighed for at vaske hænder så hyppigt,er det nemt at have en lille flaske håndsprit i lommen eller i tasken.

Vær den første til at kommenter denne artikel comment

Jordemødre ved ikke noget om fødsler

Skrevet af Dorthe Taxbøl   
Saturday 12. September 2009 23:05

Den kollega jeg omtalte sidst i denne blog har nu født. Lige så lidt som vi andre jordemødre kunne forudsige, hvornår hun ville føde, lige så list kunne vi forudse forløbet. De sidste måneder er alt ellers stået i planlægningens tegn.

 

Den kollega der skulle være til stede ved fødslen, skulle have ”bagstopning” fra en række andre kollegaer, for sæt nu hun ville føde mens den anden kollega havde vagt, så skulle der jo kunne komme en anden og overtage vagten. Desuden skulle jordemoderen, altså hende der skulle hjælpe, introduceres til det fødested vores gravide kollega havde valgt at føde på. Nå, men alt var planlagt til mindste detalje. Hvad skete så?

 

Jo i går formiddags efter hendes mand var taget på job, fordi der heller ikke i dag så ud til ar være tegn på fødsel. Men det kom der. Kl. lidt i 12 blev kollegaen kaldt til fødsel, for nu var der stærke veer. Hun tog hen til hende der skulle føde for lige at se, hvornår det var tid at tage på fødegangen og få kaldt manden hjem fra jobbet, men da var fødslen allerede så langt fremskreden, at det ikke var muligt at tage nogen steder.

 

Barnet blev født en times tid efter faren var kommet hjem og inden man nåede at bringe fødetasken ud med en hurtiggående taxa…..Ja så jordemødre aner ikke noget om fødsler.

Vær den første til at kommenter denne artikel comment

Ventetid! Uff!!!

Skrevet af Dorthe Taxbøl   
Wednesday 9. September 2009 12:12

Selv om man som jordemoder er omgivet af fødsler, skulle man tro at vi ville få nogenlunde ide om hvordan og hvornår fødsler forløber. Men nej, Det gør vi ikke.

 

Det viser sig rigtig tydeligt når en kollega skal føde. Så står vi der og er akkurat lige så uvidende som alle andre og mindst lige så spændte. Har hun mon begyndende plukkeveer? Er terminen nu rigtig regnet ud.

 

Der er ingen ende på vores uvidenhed…Så Uff. Ventetiden er hård selv for os, der har fødsler som profession

Vær den første til at kommenter denne artikel comment

Ægte knude

Skrevet af Dorthe Taxbøl   
Monday 24. August 2009 07:32

Alle studerende og andre interesserede stimlede sammen i skyllerummet for at se en sjældenhed.

Et barn var blevet født, og nu var det så moderkagen, der nøje blev studeret. Ikke selve moderkagen, men navlesnoren. Den var for det første rigtig lang , ca. 1 meter, men det der havde påkaldt sig den særlige interesse var, at der var en rigtig, ægte knude på navlesnoren.  Den var på ingen måde strammet, hvilke fødselsforløb også vidnede om, da barnet var normalt stort og ikke havde haft problemer overhovedet med at blive født.

 

Barnet har kunne svømme  rundt om sig selv og ind gennem  lykken navlesnoren havde formet. Det må have foregået mens barnet har været relativt lille, ellers har der ikke æret plads nok til en sådan manøvre. Heldigvis  var navlesnoren lang, så barnet han på ingen måde kunne stramme snoren.

Børnene vikler sig som regel meget ind i navlesnoren, men det er sjældent at se en rigtig, ægte knude.

 

Vær den første til at kommenter denne artikel comment

Tilhører institutionsvask

Skrevet af Dorthe Taxbøl   
Tuesday 18. August 2009 12:03

For tiden er vi ved at planlægge at flergangsfødende skal føde ambulant. Hvilke vil sige, at de  skal hjem 4 til 6 timer efter fødslen.

Før i tiden synes jeg at det var barbarisk at blive sendt hjem, aldrig så snart man havde været igennem en voldsom skæresild, som en fødsel almindeligvis er. Men jeg må indrømme at jeg har ændret mening. Det skyldes to en halv grunde. For det første at de fleste mennesker har adgang til supermarkeder med færdiglavet mad, eller mad der er let at tilberede. Desuden har hjemmene de sanitære forhold der er nødvendige for, at komme på toilettet og blive vasket.

Desuden har de aller, allerflest adgang til vaskemaskine og tørretumbler. Det var den ene mere praktiske grund den anden er den der overbeviser mig mest. Det er at barselafdelinger ligger på hospitaler indrettet til syge mennesker i meget sammenpressede, effektive forløb. Intet hospital er i dag indrettet til at rumme den ro og fred der skal til for at mor og barn kan lærer hinanden at kende og få amningen op at køre.

Forskning har i øvrigt vist, at kvinder der føder hjemme eller går hjem ambulant ammer længere end andre og at børnene sjældent taber sig ret meget. Hospitalernes er gearede til at få syge mennesker raske i en fart.

I dag bliver man opereret én dag og sendes hjem dagen efter, hvis det er en støre operation, Hjem samme dag, hvis det er et mindre indgreb. Fordi også disse mennesker kommer sig  langt bedre i  sine egne vante omgivelser.

Den sidste halve grund som også er med til at jeg synes at ambulant fødsel er en rigtig god mulighed. Nemlig at de fleste fædre har barselorlov i 14 dag når barnet kommer hjem. Med den rette information og  støttetilbud i hjemmene fra institutionen så tror jeg at ambulant fødsel er godt for enhver familie og giver både mor og far lige mulighed for at lære den lille ny at kende. Og i øvrigt kan jeg ikke døje at se nyfødte på hospitalet iført tøj hvorpå der står ”tilhører Institutionsvask”.

Gu gør de ej. De tilhører forældrene Basta!

 

Vær den første til at kommenter denne artikel comment

Svineinfluenza og graviditet

Skrevet af Dorthe Taxbøl   
Friday 7. August 2009 11:31

Det er vist ingen hemmelighed at vi kan vente os en influenza epidemi i købet af efteråret vinteren. Det forlyder at det for de allerfleste er en milt forløbende influenza, men som er meget smitsom.

Det er kun de mennesker der er svækkede, eller har et skrøbeligt helbred der er i særlig risiko for at en influenza vil forværre deres helbred. I den forbindelse nævnes folk i kemoterapibehandling, folk med kroniske lungelidelser samt meget små børn og nyfødte.

Der er dog en gruppe man skal være særlig opmærksom på, det er gravide fordi deres immunforsvar på grund af graviditeten er en smule svækket. Erfaringer fra udlandet viser, at gravide oftere bliver syge end den tilsvarende baggrundsbefolkning. Om det nu skyldes at det er sådan, eller om det er fordi man har mere opmærksomhed på gravide i forvejen vides ikke.

Men så lad tvivl komme gode. Der er derfor udstukket nogle retningslinjer for, hvordan man skal forholde sig som gravid. Det er som følger:

Vask hænder tit og afsprit hænder, når du har rørt ved håndtag ”ude i byen”.

Undgå fysisk kontakt med mennesker der ikke er omfattet af din husstand.

Giv for eksempel ikke hånd og lad være med at uddele omfavnelser eller knus.

Oprethold en god hygiejne i hjemmet. Luft ud og gør rent ofte på håndtag. Computerens tastatur og lyskontakter.

 

Hvis du får feber over 38, får ledsmerter, luftvejs symptomer som snotnæse, hoste og ondt i halsen skal du henvend dig til lægen. Han kommer hjem til dig og undersøger dig samt tager en podning fra halse eller næse. Der foreligger svar på prøven efter et døgn. Hvis du har svineinfluenza (H1N1 influenza) bliver du sat i behandling med Tamiflu.

 

Hvis en i din nærmeste familie (husstand) med sikkerhed har sygdommen skal du henvende dig til lægen og blive podet samt blive sat i Tamiflu behandling.

 

Hvis en i husstanden er mistænkt for at være syg skal man ligeledes henvende sig til lægen for at både den der er mistænkt for at være syg samt den gravide blive podet og forebyggende blive behandlet med Tamiflu. Når prøvesvarene derefter foreligger justeres behandlingen.

 

Hold i øvrigt øje med sundhedsstyrelsens generelle informationer om influenzaen, men se også på dit fødesteds hjemmeside om der er særlige hensyn du bør overveje.

Hjemmesiderne bliver løbende justeret efterhånden som erfaringerne med influenzaen løber ind.

Læs mere om N1H1 (Svineinfluenza / Influenza A)

 

 

Vær den første til at kommenter denne artikel comment

3 kar i navlesnoren

Skrevet af Dorthe Taxbøl   
Thursday 16. July 2009 14:06

Jeg modtog en  mail fra en veninde. hun var meget bekymret fordi hendes datter, der er gravid har været til gennemscanning, hvor man kun havde set 2 kar i navlesnoren.

Der  er almindeligvis 3 kar i navlesnoren. der fører blod til og fra moderkagen og dermed bringer ilt og næriong til barnet. Hun var bekymret for, når der kun var to kar  til at bringe næringstoffer frem, om barnet så kom til at sulte, så det måske ikke  kan vokse nok. Datteren blev henvist til en udvidet undersøgelse,  hvor man så mere detalieret på hjertet, for at se om der skulle være andre ting i vejen.

Det er ikke ualmindeligt at se at der kun er 2 kar i navlesnoren. Ofte finder man det først efter fødslen og navlesnoren er klippet over, så man kan tælle, hvor mange kar der er.

Hos 1% af alle børn er der kun to kar i navlesnoren. I de allerfleste tilfælde er det en mindre misdannelse der ikke har betydning, fordi barnet  skifter sin cirkulation, når det kommer ud af livmoderen og selv begynder at ilte blodert ved at trække vejret selv. I livmoderen kommer ilten jo gennem blodet i moderkagen. Man ser som regel ikke noget tegn på at barnet skulle have lidt under ikke at have 3. kar. Men da der  altid er undtagelser, foretager man som regel yderliger undersøgelser af barnets hjerte. I dette tilfælde var der ikke noget galt. Hun belv dog tilbudt et par skanninger yderligere, hvor man vil sikre sig at barnet vokser, som det skal. Parret tog glad og fro på ferie, mens den kommende mormor går der hjemme og forsøger at styrer sin bekymring.

Vær den første til at kommenter denne artikel comment

Hvor er Lille Thor?

Skrevet af Dorthe Taxbøl   
Friday 10. July 2009 09:58

Nu er det to uger siden at lille Thor blev hentet af sine forældre. Familien er som sunket i jorden. Jeg kan ikke få ind i mit hoved, at ingen har set dem eller kan oplyse, hvor de befinder sig, så lille Thor kan få den behandling, han har så hårdt brug for. Forældrene har brug for al den hjælp og støtte de kan få. Mange ting må have svigtet gennem graviditeten.  Familier med misbrugsproblemer har hårdt brug for støtte, men netop misbruget er med til at forsværge billedet af, hvad der er nødvendigt og, hvad der er utidig indblanding. Misbrugere har ikke tålmodighed og evne til at læse et nyfødt barn. Barnet der lider af abstinenser har hverken fysik eller ressourcer til at klare ”en kold tyrker”. Barnet kan ikke give udtryk for sine behov som andre børn. Lille Thor synes derfor virkelig at være livsfare, derfor er det så frustrerende at være magtesløs over for problemet.

Jeg håber virkelig at man snart finder familien, så de kan få den støtte de har så hårdt brug for.

Vær den første til at kommenter denne artikel comment

Graviditetstøj

Skrevet af Dorthe Taxbøl   
Thursday 9. July 2009 13:21

Jeg har lige haft et par kvinder til graviditetskontrol. En af dem havede en let sommertop på samt et par leggings. dejligt sommertøj. Dog havde hun det problem at  leggings´ne ikke kunne nå op på maven, men sad og strammede nede under maven. Hun sagde at det var vildt ubehageligt og jeg kunne se at hun også havde tøde trygmærker under maven. Det var hendes bemærkning :" Gad vide hvad jeg skal kunne være i om 3 måneder når det bliver efterår?". ja, havd skal man bruge af tøj  som gravid.

I gamle dage var der noget der hed omstændighedstøj, som var bygget eftr den tids forskrifter. Ofte noget stort klodset noget. I dag bruger de fleste deres almindelige tøj under graviditetn blot nogle numre større. Men hvis du kunne vælge frit, hvilke krav ville du så have til graviditetstøj. det skulle jo både gerne være behageligt praktisk at vente sig.

Vær den første til at kommenter denne artikel comment

Kyssemund

Skrevet af Dorthe Taxbøl   
Monday 6. July 2009 11:58

Da jeg så den lille nyfødte dreng, fik jeg hovedpine. Forældrene var på vej på barselgangen da jeg kom forbi og kiggede ned i vuggen.  ”Han er sød, men han er godt nok ikke køn ” sagde faren, inden jeg kunne nå at sige noget. Drengen var et par timer forinden blevet født, ved en ganske almindelig fødsel, men med ansigtet først. Det vil sige at han havde banet vejen ud gennem skeden med sit lille ansigt. Han var blå og hævet i hele ansigtet. Øjnene var to små sprækker, og læberne stærkt hævede. ” Vi kan slet ikke se, hvem han ligner” sukkede moderen. Børnelægen havde set ham igennem. Drengen havde klaret fødselen flot og fejlede ikke noget, bort set fra at han må have ondt i hovedet de første timer af sit liv.

Jeg så ham dagen efter igen. Da var de meste af hævelsen faldet. Han kunne se ud af øjnene men læberne var stadig hævede, så han nu havde den sødeste ”kyssemund”

Vær den første til at kommenter denne artikel comment

Resultater 31 - 40 af 120
Brugerbetingelser | Privacy | Om Dorthe Taxbøl | Kontakt Os
Copyright 2007 - 2009 BabySnart ApS